Norges historie for folkeskolen (1895), s. 3 (skann 5)

.3 I: Norge i smaariger. Den ældste tidt Af ting, som er fundne i jorden, kan vi skjønne, at de ældste folk her i landet ikke kjendte til jern og staal, men gjorde sig økser, knive og andre redskaber af sten og ben. Denne tid er kaldt stenalderen. Der var ikke mange folk den tid, og de levde bare af jagt og fiske. Saa kom broncealderen, da folk gjorde sig vaaben og redskaber af bronce, det er en blanding af kobber og tin. I den tid tog de saa smaat til at dyrke jorden og faa sig husdyr. Jernalderen begyndte ved Kristi tider. Da fik folk sig hvasse vaaben og redskaber af jern og staal, saa de bedre kunde greie sig. Jernet kom søndenfra. I landene ved Middelhavet havde det længe været kjendt og brugt. Fra syd kom ogsaa runeskriften. Runebogstaverne blev enten skaarhe ud i træ eller hugne i stene. Af skriften paa disse stene ser vi, at folk paa den tid talte et gammeldags norsk maal, og af dette kan vi skjønne, at fædrene vore har bot længe her i landet, kanske over 2000 aar. Vi ved intet om, hvorledes det gik til, da de kom her til landet. De satte sig rimeligvis først ned ved fjorde og elve. Siden tog de længere ind i landet. Tit søgte de op til høiderne, for der var myrlændt og ufriskt paa de lavlændte steder. Der var tyk skog baade paa sletterne og i dalene langt op efter de høie fjelde; men fædrene tog til at rydde skogen og dyrke op agre og enge. Den, som bygde og dyrked op en gaard, blev eier af den, og siden hørte den til ætten hans. Denne eiendomsret kaldte de odel, og den, som aatte odelsgaard, blev kaldt odelsbonde; men leilænding kaldte de den, som leide sig jord af odelsbonden. Alle bodde paa gaarde. Der fandtes ikke byer i den ældste tid. Fædrene vore blev kaldte norrøne mænd eller nordmænd og landet Noregr, det er nordveien eller nordlandet.

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 3 skann 5

Siter