Norges historie for folkeskolen (1895), s. 4 (skann 6)

4 Huse. Huse. Saa langt tilbage som vi ved om, var husene tømrede op af stokke. Væggene var lave. Taget gik skraat op fra siderne og laa paa bjelker. Disse havde indentil støtte af tverbjelker, som gik fra den ene langvæggen til den andre. Skaalen eller hallen var det fornemste huset paa gaarden. Det var et eneste aflangt rum. Den ene enden vendte mod øst og den andre mod vest. I store huse var der indgangsdøre i begge ender, men i smaa bare i den ene. Naar en kom ind i skaalen, kunde en se lige op i mønet, for der var intet loft. Gulvet var af fast jord. I midten var det stensat, og der brændte langilden. Gjennem ljoren gik røgen ud og dagslyset ind. Der kom ogsaa lys ind gjennem glugger høit oppe paa væggene. Ljoren og gluggerne kunde lukkes igjen med spjeld eller skjaa. T- s⁶ 0 TXIEII; « ff Grundplan af en høvdingeskaale. a. Langilde. b. Langbænke med borde og skamler foran. c. Hoisæde for gjester. d. Hoisæde for Husbonden. ee. Lukkede senge. f. Tverpall for kvinder. g. Hoisæde for kvinder. hh. Senge for kvinder. ii. Senge for Ä k. Skjenkebord. ll. Kaaver. mm. Forstuer. . Dør for mænd. p. Dær for kvindeT- angs væggene stod to faste langbænke, hver paa sin side af langilden. Den nordre var den gjæveste, for den vendte mod solen. Midt paa denne havde husbonden hæisædet sit mellem to stolper. Paa den andre side var der et høisæde til den gjæveste gjesten. Ved den ene tvervæggen var der en tverbænk for kvinder. Paa langilden kogte de, og omkring den sad de med arbeidet sitt Naar de skulde æde, satte de frem smale borde mellem langbænkene og ilden. Ved langvæggene var sengene. Hver havde sengen sin bagenfor sædet sit paa langbænken. Til stas strødde de halm paa gulvet, og foran sengene hængte de tjeld. Paa bænkene la de puder. Skikke. Husbonden havde stor magt. Til arbeidsfolk

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 4 skann 6

Siter