Norges historie for folkeskolen (1895), s. 34 (skann 36)

34 Sverre Sigurdsson. bygge Kristkirken i Nidaros, og efter ham holdt flere erkebisper paa med arbeidet. De havde penge nok, for der kom gaver fra alle kanter. Trondhjems domkirke blev derfor større og prægtigere end nogen anden kirke i de nordiske lande. Lender Jsvældet. De i lendermænd vilde ikke staa under Haakon Herdebred, som havde mange lavættede mænd paa sin side; men de tog lendermandssønnen agnus Erlingsson til konge. Magnus var søn til Erling Skakke og Kristina, datter til Sigurd Jorsalafar. Da han var en liden gut, skulde far hans styre for ham. Erling var en stor høvding. Han kaldtes Skakke, fordi han paa et korstog var blit saaret i halsen, saa han siden altid bar hovedet paa skakke. I sjøslaget ved øen Sekken i Romsdalen vandt han over Haakon Herdebred og dræbte ham. Magnus Erlingsson (1162—984) havde ingen ret til kongedømmet, da han ikke var kongesøn. For at bøde paa dette fik Erling Skakke den mægtige erkebisp Øistein til at salve og krone Magnus; men saa maatte han give erkestolen større indtægt og gaa ind paa, at bisperne skulde raa for, hvem som skulde faa riget, naar en konge døde. Erling styrde kraftigt og godt; men han var for haard mod sine uvenner og lod dræbe alle de kongesønner, som han mente vilde reise sig mod ham og Magnus; derfor fik han mange fiender. Birkebeinerne var lavættede mænd, som vilde kjæmpe sig op. Deres første konge var Øistein Møila, søn til Øistein Haraldsson. De havde lidet at leve af og røved vidt og bredt; derfor fik de bønderne imod sig. Tabte de, tog de tilskogs, og naar de sled klæder og sko af sig, spændte de næver om benene. Det var derfor, de blev kaldte birkebeiner. De tog Nidaros, og paa Øreting blev Øistein tagen til konge; men kort efter slog Magnus dem paa Re ved Tunsberg. Øistein og mange af birkebeinerne faldt, og de andre flydde; men de fik sig snart en større høvding. Sverre Sigurdsson (1177—1202) blev fostret hos bispen paa Færøerne og oplært til prest. En nat drømte han, at han var i Norge og blev til en stor fugl. Nebben naadde mod syd til landsenden, stjerten til Finmarken og vingerne tversover hele landet. En klog mand mente, dette tydde, han skulde bli erkebisp, og engang spurte Sverre mor sin, om det ikke vilde glæde hende at se ham som prest eller bisp; men da tog hun til graaden og sa: ,Du er født til noget høiere. Din rette far var kong Sigurd Mund*. Da sa Sverre: «Er jeg født til en krone, saa vil jeg stræve efter at faa den».

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 34 skann 36

Siter