SKARD English

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 35 skann 37

Sverre Sigurdsson. 38 Siden drog han til Norge. Der merkte han, at Magnus var godt likt, saa det knapt lod sig gjøre at ta landet. Modløs for han til Sverige l Vermeland spurte han, at Øistein Møila var falden, og snart kom 70 birkebeinere og vilde ha ham til høvding. Mange af dem var klædløse og vaabenløse og somme syge af saar. Sverre havde ikke lyst til at være høvding for en saadan flok; men de nødte ham til det. Om vaaren vilde de til Nidaross Der vented de sig ingen skarp modstand, for trønderne likte ikke Erling. De drog gjennem skoger og ødemarker i Dalarne og Jemtland. Stundom havde de ikke andet at æde end bark, sevje og fjorgamle bær. Ligevel øged flokken. De var 200 mand, da de nærmed sig Nidaros, og da slog de en hær, som var 7 gange større og tog Hellig-Olavs merke. Med dette drog Sverre ind i byen, og paa Øreting tog trønderne ham til konge. Men da Magnus og Erling kom med en hær, for Sverre over Dovre og ned Gudbrandsdalen. Ved Mjøsen vilde lendermændene møde ham med en hær. Da gjorde han en krog til Randsfjorden. Der fik han sig skibe. Men saa samled der sig hærskibe og vilde imod ham. Da drog birkebeinerne skibene sine paa lunder 5 mil fra Randsfjorden til Mjøsen. Paa Hedemarken kom de uventet over lendermændene og slog dem, og nu vokste flokken. Men da Magnus og Erling kom til Viken med hæren, strøg birkebeinerne over Filefjeld og vilde til Bergen. Paa vestsiden af fjeldet stod folk færdige at møde dem med od og eg, hvor de kom; derfor vendte de tilbage. Men nu kom der uveir og snefok over dem. De for vildt paa fjeldet og gik flere dage uden mad. 30 mand satte livet til, og somme sa, det var bedst at fælde hverandre, saa blev det slut med al møie. Men da talte Sverre om, hvor galt dette var, og bad dem vende sig til Gud. Det loved de, og da blev der stille. Solen skinned som midt paa sommeren. De fandt veien ned til Hallingdal og blev bergede. I 2 aar flakked Sverre omkring uden at kjende sig sterk nok til at møde Magnus og Erling i slag. Saa var det en kveld, Magnus gjorde et drikkelag i Nidaros. Ingen stod vakt om Natten, for Erling mente, birkebeinerne var tagne tilfjelds. Men da det lysned om morgenen, nærmed de sig byen. Sverre holdt en tale til dem. Han loved enhver det rum, han selv rydded sig. Den, som fældte en lendermand, skulde bli lendermand, og den, som fældte en hirdmand, skulde bli hirdmand. Dette satte mod i dem. Erling og Magnus lod blæse i luren; men mange af deres mænd laa drukne og var uskik-
Skann 37 av Norges historie for folkeskolen (1895)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges historie for folkeskolen (1895), s. 35». Versjon 2026-09-28. /boker/vellesen-sars-norgeshistorie-1895/s/37/