Norges historie for folkeskolen (1895), s. 9 (skann 11)

Halvdan Svarte. Harald Haarfagre. 9 Smaakonger. Naar sjøkongerne kom hjem igjen og bodde i Norge, blev de tit mere ansete end herserne. De havde set og lært meget i udlandet, og da de var dygtige til strid og stadig havde en hird (vakt) af stridsmænd om sig, blev de tit høvdinger ogsaa paa landjorden. Snart blev der flere smaakonger i Norge. Nogle af dem havde tit strid med hverandre for at faa større rige. De mægtigste blev kongerne paa Vestfold, det er landet vestenfor Folden (Kristianiafjorden). Somme af dem raadde for store stykker af Østlandet, og Halvdan Svarte (det er den svarthaarede) la under sig næsten hele landet søndenfjelds. Han lod den gamle Eidsivaloven gjælde for hele dette rige, og Eidsivatinget blev nu ting for hele Østlandet. Sverige havde længe været et rige, Danmark ogsaa et, og for at staa sig mod disse mægtige grander tænkte Halvdan paa at lægge hele Norge under sig. Baade han og Ragnhild, dronningen hans, havde drømme om dette. Ragnhild drømte, at hun stod i haven og tog en torn ud af serken sin. Tornen blev til en lang kvist, og kvisten slog rod i jorden og blev til et træ. Træet var saa stort, at hun knapt kunde se toppen paa det. Roden var rød som blod, stammen grøn og grenene snehvide. Nogle grene bredte sig ud over hele Norge og endda længer. Halvdan drømte, han havde det vakreste haar, en kunde se. Det hang i lokker. Nogle naadde til jorden, nogle til midt paa leggen, nogle til knærne, nogle til beltet, nogle til midt paa siden, nogle til halsen, og nogle var netop sprungne ud af kronen. Torleiv Spake tydde dette saaledes, at Halvdan skulde bli stamfar til mange konger, som skulde styre med ære; men ikke alle skulde faa lige stor magt. Men Halvdan blev ikke gammel. En vaar kjørte han over Randsfjorden. Da brast isen, og han og flere til drukned. Liget blev ført til Ringerikey men saa kom de bedste mænd fra de andre fylker og vilde faa det, for de vented sig gode aaringer af det. Tilsidst blev de saaledes forligte, at de skar det i 4 stykker og haugla et stykke i hvert fylke. Hovedet blev lagt i Halvdanshaugen paa Ringerike. II. Norge blir samlet og kristnet 860—1035. Harald Haarfagre (860—930) var 10 aar gammel, da Halvdan Svarte, far hans, døde. Flere smaakonger reiste sig

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 9 skann 11

Siter