Norges historie for folkeskolen (1895), s. 10 (skann 12)

10 Harald Haarfagre. straks og vilde ta riget fra denne unge kongen; men Gutorm, morbror hans, styrde for ham og verged det. Harald blev stor, sterk og vakker. I et julelag fridde han til en rig og fager kongedatter. Hun svarte: «Bedre mand kan jeg ikke ønske mig; men faar jeg raade mig selv, vil jeg ikke ha nogen, uden han vinder hele Norge.* Dette svar likte Harald. Han loved, at han ikke vilde klippe eller kjæmme haaret sit, før han havde vundet hele Norge. Straks samled han en hær og tog over Dovre. Han vandt flere slag og la Trøndelagen under sig. I Namdalen raadde 2 brødre, Herlaug og Rollaug. De havde bygt op en gravhaug af stokke og stene. Da Harald var ivente, gik Herlaug ind i haugen med 11 mand og mad og drikke, og saa lod han folk kaste haugen til. Men Rollaug gik op paa haugen, der kongerne pleide at sidde, og velted sig fra højsædet til jarlebænken, og saa gik han imod Harald og bød sig til at være hans mand. Harald fæsted et sverd ved beltet hans og et skjold om halsen og gjorde ham til jarl over Namdalen. Siden tog han fylke efter fylke lige fra den nordre delen af Haalogaland til Sognefjorden; men paa Hordaland, Rogaland og Agder fik han den skarpeste modstand, for der var de rigeste og mægtigste folk, og der slog 4 konger sig sammen for at møde ham. I flere aar laged han sig til, og da han kjendte sig sterk nok, seilte han sydover. Hærene mødtes i Havrsfjord (nær Stavanger). Det blev en lang og haard strid ; men endelig vandt Harald, og nu var han konge over hele landet (872). Straks efter var han i et lag hos Ragnvald Mørejarl, far til Gange-Rolv. Haaret hans var langt, for han havde ikke klipt det paa 10 aar; men nu klipte jarlen ham og kaldte ham Haarfagre. Harald tog odelen fra bønderne, det vil sige lod dem betale skat af gaardene sine. Over hvert fylke satte han en jarl til at skifte lov og ret og kræve skatterne ind. Under hver jarl var der flere herser. Disse styrde hver sit hered. I ufred skulde hver jarl tjene kongen med 60 mand og hver herse med 20. Bønderne maatte ogsaa følge kongen, naar han samled en hær. Til løn skulde jarlerne ha tredjeparten af skatten og herserne kongsgaarde til len; derfor blev de senere kaldte lendermænd (af land). Ved dette fik jarlerne større indtægt, end .smaakongerne havde havt; derfor gav mange sig frivillig under Harald og hjalp ham til at samle riget. Men bønderne, som aldrig før havde betalt skat, blev utilfredse. Mange stormænd, især vestlændinger, forlod gaardene

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 10 skann 12

Siter