Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 95 (skann 97)

95 Hellig-Eriks Skrin, iførte sig Hjælm og Brynje, spændte Sværdet om sig og lovede ikke at klæde sig i Bispeskrud, før Kirkens Voldsherre var fordreven. Dette skete i Aaret 1457. Nu indkaldtes Kristiern til Sveriges Konge, og atter var da de tre Riger forenede; men Svenskerne bleve snart misfornøiede med de store Skatter, kaldte Kristiern for en «bundlss Pung-, og i 1463 «da fulde ham de Svenske fra, og de hented Konung Karl til Lande-«, som det staar i Rimkrøniken. Karl Knutssøn døde som Konge i Sverige i Aaret 1470, og det folgende Aar blev Kristiern slagen paa Brunkeberg (nu en Del af Stokholm) af Hr. Steen Sture den Ældre, som Svenskerne nu toge til Rigsforstander, og fra den Tid gjorde Kristiern ingen flere Forsøg paa at vinde Sverige ulbage. I Norge var det imidlertid gaaet førgeligt til; Hansestæderne havde efter den langvarige Krig, som Erik af Pomern havde ført mod de holstenske Grever, faaet alle sine Friheder stadfæstede, og saaledes var nu Handelen aldeles kommen i deres Hænder. Bergen blev Hanseaternes vigtigste By i Norge; her nedsatte en stor Del Tyskere sig, fordreve Byens Borgere fra Bryggen, hvor de oprettede sine Kontorer, og bleve aldeles eneraadende, da de bestandig indkaldte flere og flere af sine Landsmænd. De kaldtes Garper eller Kontorske, tillode sig alleslags Voldsomheder mod Byens Folk, førte et forargeligt og ryggesløst Levnet, og forgjeves klagede Bergens Borgere sin Nød. Paa denne id var den før omtalte Ridder Hr. Olaf Nilssøn Høvedsmand i Bergen; han var streng mod Tyskerne, plagede dem med Skatter og lod endog deres Skibe opkapre; det kom til alvorlige Stridigheder mellem ham og Tyskerne, som besluttede at slaa ham ihjel. Olaf Nilssøn og hans Broder Peder flygtede til Nunkeliv Kloster med Venner og Tilhængere. Olafs Ven Biskop 1471

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 95 skann 97

Siter