Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 96 (skann 98)

96 Thorleif søgte først ved sin Nærværelse og Formaning at standse Oprøret; da dette var forgjeves, vilde han dele Skjebne med sine Venner og begav sig med to Geistlige og sit Tyende ind i Klosteret, skjønt Hanseaterne selv advarede ham om at forføie sig hjem. De Norske spærrede derpaa Indgangen og beredte sig til Modværn fra Taarnet. Men mellem Tyskerne løb det nu fra Mund til Mund, at enhver som havde Liv og Gods kjært, skulde gribe til Vaaben og gaa løs paa Klosteret; thi, dersom deres Fiende nu slap derfra, havde de alt Ondt at vente sig af ham. Flur samledes da flere end 2000 med Bøsser og Buer og gjorde Angreb paa Klosteret indtil næste Dag, da de trængte ind og sloge ihjel alle, hvem de forefandt, blandt hvilke Biskopen, som dræbtes ved Alteret, hans Kapellan, 2 andre Geistlige og Hr. Peder Nilssøn med Børn og Tyende, i alt 60 Personer. Imidlertid havde den, efter hvis Blod de især tørstede, Olaf Nilssøn, reddet sig op i Kirketaarnet. For at faa ham ud derfra lagde de Ild omkring Taarnet; derved antændtes Kirken, og hele Klosteret blev et Rov for Luerne. Ild og Røg nødte endelig den Ulykkelige til at overgive sig i sine Fienders Vold; disse gave ham tre Timers Frist til at skrifte og gjøre sit Testamente, om han vilde, og, da de vare forløbne, dræbte de ham og hug ham i Stykker. Denne Udaad skete den første September 1455, og Kong Kristiern hverken vilde eller kunde straffe Ugjerningen. Den aarlige Afgift for Suderøerne, som Skotland efter Freden med Magnus Lagabøter skulde betale, var i længere Tid ikke bleven udredet; Kong Kristiern var bestandig i Pengeforlegenhed og krævede forgjeves Afgiften. For at afgjøre Sagen i Mindelighed blev det da bestemt, at Kristierns Datter Margreta skulde giftes med den skotske Konge Jakob III. og Afgiften for Fremtiden eftergives som en Del af hen-

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 96 skann 98

Siter