Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 94 (skann 96)

6. 94 nogen Tid hylder Eders Naade godvillig, og, om I kommer hid, vil deraf komme en fordærvelig Skade paa begge Sider, og det er derfor vort Raad, at I afstaar fra denne Reise og ikke tænker paa, hvad der er imod vor Lov og Villie. Gud være med Eders Naade nu og fremdeles. Men Foreningen mellem Norge og Sverige blev desværre af kort Varighed. Danskepartiet under Hartvig Krummedike, som var Høvedsmand paa Akershus, gjorde Oprør mod Kong Karl, og der udbrød Borgerkrig i Landet. Paa et Møde i Halmstad kort efter afstode Karls forræderske svenske Sendebud mod hans Villie hans Ret til Norge. Til Kristierns Held døde ogsaa hans vigtigste Modstander Aslak Bolt paa denne Tid; Folket var nu uden Formand, og saaledes lykkedes det da Kristiern, som med en stor Flaade ankom til Throndhjem, at blive valgt til Norges Konge. Kort efter bestemtes det paa et Raadsmøde i Bergen, at Norge og Danmark til evige Tider skulde blive forbundne under en Konge som af hinanden uafhængige og selvstændige Riger. Af det ovenstaaende Brev sees det, at det ikke var med det norske Folks gode Villie, at Kristiern blev Konge, og sikkert er det vel, at Norge tabte paa Kongebyttet. Saaledes kom den oldenborgske Stamme paa Norges Throne, som den siden havde i 364 Aar. 31. Kristiern 1. 1450—1481. Kong Karl vilde ikke erkjende Forliget til Halmstad, og en flereaarig Krig udbrød nu imellem ham og Kristiern; i denne var Karl heldig; men han maatte flygte fra Sverige, da han kom i Uenighed med den svenske Geistlighed; Erkebiskopen Jøns Bengtssøn Oxenstjerna gik ind i Koret i Upsala Domkirke, lagde Bispekaabe, Ring og Stav foran

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 94 skann 96

Siter