Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 88 (skann 90)

1412 1428 1429 88 bedste Embeder baade i Norge og Sverige besattes med danske Mænd, og svære Skatter paalagdes i disse Lande for at bestride Omkostningerne ved den femogtyveaarige Krig, som nu begynote med de holstenske Grever om Slesvig, uagtet denne Krig alene angik Danmark. Margreta dede allerede i Begyndelsen af Krigen i 1412, 59 Aar gammel. Skjønt Erik herskede over tre Riger, kunde han dog ikke kue Greverne, og enonu værre blev det, da han ogsaa fik Hansestæderne imod fig; men desuagtet foretog han sig midt under Krigen en Reie til det hellige Land, hvor han nær var bleven fangen af Tyrerne. I 1428 blev Kjøbenhavn pludselig angreben af Hansestædernes Flaade; medens Erik laa paa Knæ i Sorø Klosterkirke og bad, reddedes Byen af hans heltemodige Dronning Filippa sra England; hun væbnede Borgerne og Omeguens Bønder, og Tyskerne maattc trække sig tilbage.p Uheldigeie gic det i Bergen i samme Aar. Vitalinerne under Bartholomeus Voet landede atter her; Biskopen flygtede; mørdende og plyndrende droge de igjennem Byens Gader ligetil Bispegaarden, hvor de opbrøde Kister og Gjemmer og borttøge kostbare Bøger, Guld, Sølv, Biskopens efterladte Ornat og meget andet; Nordlandsjægterne, som netop vare komne til Byen ladede med Fisk og Pelsværk, udplyndrede de ligeledes, og med rigt Bytte vendte Røverne tilbage til Vismac. Dette rige Bytte lokkede Vitalinerne til ogsaa næste Aar ved Paasketide med 7 Skibe og 400 Mand at anfalde Vergen; men imidlertid havde Vorgerne i Byen befæstet Kongsgaarden og Biskopsgaarden, og Sørøverne bleve slagne tilbage, da de første Gang gjorde Landgang. Senere en Dag kon en ung Gut, som tjente paa Bryggen, løbende ned til dem og raabte til Anføreren for Skibene: har I flere Folk paa fStibene? Han svarede: nei. Saa raader jeg Eder,

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 88 skann 90

Siter