Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 87 (skann 89)

87 brødre eller Vitaliner, gjorde nu Havet usikkert i flere Aar og plyndrede de nordiske Kystbyer; blandt andre blev Bergen opbrændt, hvor Røverne gjorde et rigt Bytte. Imidlertid sad Albrekt i Fængsel i over fer Aar; for at faa sin Frihed indgik han da 1395 det Forlig, at han inden 3 Aar enten skulde betale 60,000 Mark Sølv eller frigive Stokholm; denne Sum kunde han ikke betale, og Stokholm aabnede da sine Porte for Dronningen. Noromændene som altid havde været vante til at regje res af en Konge, kunde vistnok ikke gjøre sig fortrolige med, at Regjeringen sørtes i en Kvindes Navn, og Margreta fik derfor sin Søssterdattersøn den sexaarige Erik af Pomern, som efter Arvefølgen var berettiget til den norske Throne, i Aaret 1389 i Throndhjem tagen til Norges Konge; ved Margretas Bestræbelser lykkedes det i Aaret 1396 at faa Erik valgt ogsaa i Danmark og Sverige. og det følgende Aar 1397 kronedes han i Kalmar som Konge over alle tre Riger. For at gjøre Foreningen mellem de tre Riger, som nu ved et Tilfælde vare komne under een Konge, varig, forhandlede Margreta ved denne Leisighed med Mænd sra alle tre Riger. De vigtigste Bestemmelser, som her bleve tagne, ere: 1) Rigerne skulde herefter stedse have samme Konge; 2) Kongen skulde vælges af Fuldmægtige fra de tre Riger; 3) Rigerne skulde komme hverandre til Hjælp mod udvortes Fiender; 4) Hvert Rige skulde styres efter sin Lov og Ret Diøse Bestemmelser ere indtagne i et Brev, som endnu haves; men dette er kun at betragte som et Udkast, da det ikke er beseglet af mere end 10 af de Tilstedeværende. Denne overenskomst, som Samtiden kun kjendte lidet eller intet til, er det, som kaldes Kalmarforeningen. Danmark blev dog snart betragtet som Hovedrige: de me 1397

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 87 skann 89

Siter