Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 74 (skann 76)

74 sig med nogle faa Mænd i en nærliggende Skov; 2 Dage efter sendte Munkerne fra Elgesester Kloster ham og hans Mænd Korkaaber, og i denne Dragt gik de sammen med Munkerne ind i Klosteret; men Birkebeinerne fik Nys herom, begave sig til Elgeseter, fordrede Hertugen udleveret, og, da dette negtedes, satte de Ild paa Klosteret. Da gik Skule Hertug ud med sine Mænd; han holdt et rundt Skjold for Ansigtet og sagde: hug mig ikke i Ansigtet; thi det er ikke Skik at handle saaledes med Høvdinger. Han blev nedhugget med hele sit Følge. Dette skete om Vaaren 1240, og ved Skule Baardssøns Fald ophørte Borgerkrigene, som begyndte ved Sigurd Jorsalefarers Død. Efter den Tid reiste sig senere ingen mod Haakon, og Hellig Olaføs Dag den 29de Juli 1247 lod han sig af Kardinal Vilhelm af Sabina krone med stor Pragt i Christkirken i Bergen. Af Geistlige vare tilstede ved denne Fest: Erkebispen, 5 Biskoper, 10 Abbeder og mange Erkedegne og Prester; Kongens 3 Sønner, Knut Jarl, Haakon Galens Søn, de fornemste Lendermænd ), fem Lagmænd?), hele Hirden, og de bedste Bønder af hvert Fylke havde ogsaa indfundet sig. Hans Søn Sigurd bar Septeret, hans anden Søn Haakon den Unge bar Kronen, og Knut Jarl bar Kroningssværdet. I det prægtige Gilde, som holdtes, vare saa mange Folk tilstede, at der ikke var Rum nok i Kongsgaarden, og Kongen havde derfor ladet et stort Hus, som var oprettet til Skibsnøst, midlertidig indrette til Gildesal, betrække uden- og indentil med ) Lendermand betyder en Mand, begavet med Kongens Land eller Jordegods. Det var et senere Navn paa Hersen. ») Lagmænd nævnes først paa Sverres Tid; disse Embedsmænd indsattes af Kongen og havde den dømmende Myndighed, som før havde været hos Folket paa Thingene.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 74 skann 76

Siter