SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 75 skann 77

75 farvet Klæde og forsyne med prægtige Bænke med guldvirkede Silkehynder. Huset var 90 Alen langt og 60 Alen bredt. Beværtningen varede i 3 Dage, og desforuden gjorde Kongen et Gjestebud i Kongsgaarden i fem Dage for Kardinalen og de fornemste Herrer. Denne Kroningsfest maa have kostet en for de Tider særdeles stor Pengesum, og desforuden maatte Kongen betale til Paven 15,000 Mark Sterling (over 120,000 Spd.) og give Kardinalen store Gaver!). Haakons Regjeringstid udmærkede sig forresten ved mange nyttige Indretninger. Lovene forbedredes, og Jernbyrd afskaffedes. Bygningskunsten fif stort Opsving, og meget anvendtes paa Opførelsen af Klostre, Kirker og Kongsgaarde?). Af Byer anlagdes Marstrand. Ogsaa i Udlandet stod Haakon i stor Anseelse: den spanske Konge friede til hans Datter ); Paven vilde have ham til Keiser i Tyskland, og den franske Konge Ludvig den Hellige vilde have ham til Anfører paa et Korstog. Under Haakons Regjering blev Island og Grønland lagte under Norge. Islændingerne forpligtede sig til at be tale den norske Konge Skat; men de skulde beholde egne Love og egne Embedsmænd. Da Haakon havde været Konge i 46 Aar, reiste han til Suderserne med en stor Flaade og udvalgt Mandskab mod !) Haak. H. S. Kap. 252–55. Om oe norske Kongers Kroning og Hylding er ellers at læse en fuldstændig Beretning i Norsk Folkekalender for 1850. ?) Saaledes opførtes i Kongsgaarden i Bergen en ny Apostelkirke af Sten istedetfor den forrige af Træ (se Pag. 59) og den kostbare og herlige Kongehal, som nu bruges til Kornmagasin. Ligeledes blev til Throndhjems Domkirke tilbygget den vestre Fløi. hvis Skjønhed og Rigdom paa Billedhuggerværk endnu kan sees af de næsten faldefærdige Ruiner. ») Haak. H. Saga Kap. 290 og 294. 1262
Skann 77 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 75». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/77/