Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 54 (skann 56)

54 havde Faderen været fredelig, var Sønnen krigersk. Først gjorde han et Tog til de norske Øer paa Skotlands Kyst, hvor den skotske Konge havde faaet stor Indflydelse, og underlagde sig disse aldeles. Dernæst fik han Krig med den svenske Konge Inge Steinkellssøn. Magnus vilde nemlig, at Gøtaelven og Venern skulde være Norges Grændfer, og altsaa at det nuværende svenske Landsfab Dalsland skulde tilhøre Norge. Denne Krig varede i to Aar og var oftest uheldig for Magnus. Der stod et Slag ved Forerne), i hvilket Nordmændene tabte; de maatte flygte, men Svenskerne fulgte dem og dræbte, hvem de kunde naa; Kong Magnus var let at kjende; han var en meget stor Mand, havde en rød Kofte over sig og langt gult Haar. Agmund Sroptessøn red paa den ene Side af Kongen; han var ogsaa en stor og vakker Mand og frelste Kongen ved at tege hans røde Kofte paa (ig?). En anden Gang vandt Magnus ved Forerne; ved Krigens Ende blev det bestemt, at Alt skulde være som før Krigen, og Magnus blev gift med Inges Datter Margrete; hun blev derfor siden kaldet Fredkolla (d. e. Fredpige). Da Magnus havde været Konge i Norge i 9 Aar, rusted han sig til at reise ud af Landet med stor Magt og seilede ud i Vesterhavet med det vakkreste Mandskab, som i Norge var at faa. Kongen seilede til Irland og herjede der. Han tog en stor Del af Landet og skulde netop reise hjem, da han uventet blev overfalden af Irerne. Hans Lendermand Thorgrim Skindhue skiltes i Slaget umandeligen fra sin Konge?, Magnus havde Hjælm paa Hovedet, et rødt Skjold, hvorpaa der var indlagt en forgyldt Løve»), ) Ved Gøtaelven midt imellem Kongelf og Venersborg. ») Snorre Kap. 718. ) Snorre Kap. 130. ) Siden sattes en forgyldt

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 54 skann 56

Siter