Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 53 (skann 55)

53 debrødrene stode under strenge Love eller Gildeskraaer; Gilderne vare satte under Beskyttelse af en eller anden Helgen; for at paase Orden og Rolighed vare ansete Mænd, baade geistlige og verdslige, tilstede hver Aften i Gildeskaalerne, hvor man samledes, naar Gildeklokken lød. Husene paa Kongsgaarden fik under Olaf en forandret Indretning, som lidt efter lidt blev anvendt ogsaa i de mere Velstaaendes Huse; Kongen havde før sit Høisæde midt paa den ene af de to Bænke, som stod ved Husets Langvægge; nu flyttede Olaf Høisædet til en Tverpal ved Husets korte Endevæg midt imod Indgangen. Før brændte Ilden midt paa Gulvet mellem Langbænkene, og Røgen gik ud igjennem Ljoren i Taget. Olaf flyttede Arnestedet til et Hjørne af Huset og indrettede Skorstene; før brugtes Jordgulve, men nu bleve Gulvene belagte med Sten. Før brugte man at drikke af Dyrehorn, men Olaf indførte Bægere eller Skaale. Stadselige Klæder af Silke og Skarlagen kom ogsaa i Brug. Olaf havde 120 Hirdmænd, 60 Gjester og 60 Huskarle; han brugte den Skik, som var indført ved udenlandske Kongers Hof, at han lod sine Skutilsvende staa for Bordenden og skjænke i Skaaler for sig og for andr: fornemme Mænd, som ved Bordet sadde; han havde og Kjertesvende, som holdt saamange Lys ved Bordet, som der var fornemme Mænd tilstede. Olaf var en meget gudfrygtig Mand; de kirkelige Anliggender ordnedes; der indsattes Bisper og Prester, og mange Kirker byggedes, blandt hvilke Christkirken i Bergen og Christkirken i Throndhjem vare de største. Han døde Sottedød efter at have regjeret lykkeligt i 27 Aar. 15. Magnus Olafssøn Barfod 1093—1103. Efter Olaf blev hans Søn Magnus Barfod Konge;

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 53 skann 55

Siter