Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 55 (skann 57)

5 * - 55 og var omgjocdet med sit kostelige Sværd Lægbiter; i Haanden havde han et kort Spyd og over Sjorten en rø9d Silkekofte, paa hvilken for og bag var udsyet en Løve af gul Silke. Kong Magnus fik et Saar, idet han blev stukken med et Spyd gjennem begge Laarene ovenfor Knæerne. Kongen greb fat i Skaftet mellem Benene, brød det over og sagde: saaledes bryde vi Sperrelægge) Gutter, lad os gange rask frem, mig fattes Intet. Lidt efter blev Magnus hugget i Halsen med en irsk Ør, og det blev hans Bane; da flygtede de, som tilbage vare. Vidkunn Jonss øn dræbte Kongens Banemand og var den sidste Nand, som flyede; han havde da tre Saar; men alligevel bragte han Kongens Mærke og Lægbiter tilbage til Skibene. Kong Magnus var 30 ar, da han faldt; han pleiede at sige: Konger har man for Æren og ei for et langt Liv. – Han kaldtes Barfod, fordi han og hans Folk efter det førfte Tog antog skotsk Dragt, kort Kjortel uden Buxer. 16. Sigurd Jorsalefarer, Øystein og Olaf. 1103-1130, Efter Magnus's Fald toge hans Sønner Øystin, Sigurd og Ofaf Kongedom i Norge. Olaf var da fun 3 Aar Sigurd 13 og Øystein et Aar ældre. Paa den Tid vare Korstogene begyndte; det var Tog, som gjordes for at erobre det hellige Land fra de Vantroende. Mange Stormænd i Norge fik ogsaa Lyst til et saadant Tog og begjærede, at en af Kongerne skulde være Anfører. Fire Aar efter Nagnus's Fald seilede da Kong Sigurd med 60 Skibe fra Norge; fronet Løve med en r i Forlabberne i Norges Vaaben. ) Sperrelægge kaldtes Benet i Smal-Læggen paa Faarenes Bagben; ved et eneste Slag at knuse slige Ben var en almindelig Styrkeprøve.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 55 skann 57

Siter