Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 47 (skann 49)

- g - 47 hugge. Da begyndte Bønderne at knurre rundt om i Landet; men Sighvat Skald digtede en Vise, som han kaldte Fritalenheds-Visen, og i denne formanede han Kongen til at holde de Love, som hans Fader havde givet, og denne Paamindelse virkede saa godt paa Kongen, at han siden blev vennesæl og elsket af alt Landsfolket, som nu kaldte ham Magnus den Gode. Hardeknut døde sønneløss nogle Aar efter Forliget; derfor reiste Magnus ned til Danmark og blev valgt til Konge af Danerne. Der var en Mand ved Navn Svein, en Søn af Ulf Jarl og Æstrid, Knut den Mægtiges Søster; Svein var en af de vakreste Nænd, man kunde se; han indfandt sig hos Kongen og blev hans Mand. En Dag, da Kong Magnus sad i sit Høisæde, og mange Folk vare omkring ham, sagde han, at han vilde gjøre Svein til Jarl og give ham Danmark at bestyre, medens han selv var i Norge. Derpaa bandt han Sværd om ham og gav ham Jarlenavn, og Svein svor Magnus Troskabsed. Dette Valg huede ikke Einar Thambarskelve, og han sagde: alt for stor Jarl, alt for ftor Jarl, Fostersøn! – Samme Vinter, som Svein Ulfssøn var sat til at bestyre Danmark, lod han sig give Kongenavn, og saaledes fik Einar Ret. Kong Magnus spurgte denne Tidende og tillige, at Venderne havde en stor Hær samlet, hvormed de hærjede i Danmark; da stevnede han Folk sammen, reiste mod Venderne og slog dem aldeles i et stort Slag paa Lyrskogshede i lesvig 1); derpaa vendte Magnus sig mod Svein og jog ham paa Flugt; men, naar Magnus igjen var i Norge, kom Svein tilbage og fik Hjælp af de Danske, og Magnus maatte altid siden føre Krig med sin Jarl. Under disse Stridigheder kom Harald Sigurdssøn 1) Læs om Slaget hos Snorre. Kap. 576–578. 1042

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 47 skann 49

Siter