Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 48 (skann 50)

1046 48 tilbage; efter Slaget ved Stiklestad havde han været i Myklegaard!) og som Anfsrer for Væringerne samlet sig store Rigdomme; Harald hjalp først Svein, men siden gav Magnus Harald halve Norge, og Harald gav Magnus til Gjengjæld Halvdelen af sit Guld?); men Harald og Magnus kunde ikke forliges godt i den korte Tid, de vare Konger sammen; Magnus døde allerede i det følgende Aar, kun 24 Aar gammel, paa et Tog i Danmark mod Svein. Før sin Død gav han Svein Danmark; men Harald vilde alligevel blive Konge i Danmark og strar indtage hele Landet; han bad derfor Nordmændene at være ham behjælpelige hermed, men Einar Thambarskelve svarede, at han holdt det for en større Pligt at flytte sin Fostersøns Lig til Graven og føre det til hans Fader, Kong olaf, nord i Nidaros, end at slaaes udenlands og stunde efter en anden Konges Rige, og han endte saaledes sin Tale: at han vilde heller følge Kong Magnus død end enhver anden Konge levende. Under Magnus fik Norge den første skrevne Lovbog, som kaldtes Graagaasen. 13. Harald Sigurdssøn Haardraade. 1047—1066. Harald, Sigurd Syrs og Aastas Søn, blev nu Enekonge. Det fortælles, at da Hellig Olaf engang var til Gjestebuds hos sin Moder Aasta, fremledte hun sine Børn og synte Kongen dem. Olaf satte sin Halvbroder Guttorm paa det ene Knæ og sin Halvbroder Halfdan paa det andet. Kongen saa paa dem, satte et bistert Ansigt op og lod, som om han var vred paa dem, hvorover de bleve bange. Da bar Aasta sin yngste Søn, som hed Harald og var tre Aar !) Myklegaard kaldte vore Forfædre Konstantinopel; Væringer (d. e. Edsforbundne) var den græske Keisers Livvagt, som bestod af nordiske Folkeslag. ») Snorre. Kap 611 og 612.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 48 skann 50

Siter