Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 46 (skann 48)

igjen, og baade han og hans Fader døde kort Tid efter; dermed var det danske Vælde i Norge forbi for den Gang. 12. Magnus Olafssøn den Gode. 1035–1047. Nu raadede Magnus over Norge og Knut den Mægtiges Søn Hardeknut over Danmark; Hardeknut krævede Norge efter sin Broder, og det var nær kommet til Krig; men Høvdingerne fik de unge Konger forligte paa et Møde ved Gøtaelven, hvor det bestemtes, at, dersom en af dem døde sønnelss, skulde den længstlevende have begge Lande. Kalf Arnessøn havde i Førstningen stor Del i Landsstyrelsen med Kong Magnus, men han maatte snart forlade Landet. En Dag var Kongen til Gjestebuds paa Gaarden Haug ikke langt fra Stiklestad, og ved Madbordet sad Kalf paa den ene Side af ham og Einar paa den anden. Kongen sagde til Einar, at han havde Lyst til at ride hen til Stiklestad for at se Valpladsen og bad ham følge med. Ei kan jeg sige dig noget derom, sagde Einar, men lad Kalf følge med; han kan sige dig Tidende om, hvad der skete. Kalf vilde nødig reise med, men det hjalp ikke, han maatte følge med. De kom til Stiklestad; Magnus spurgte: hvor faldt nu min Fader? – Kalf pegte med Spydskaftet og sagde: her laa han falden. – Hvor var du da Kalf? spurgte Kongen. – Her, hvor jeg nu staar, sagde Kalf. – Kongen blev rød i Ansigtet som Blod og sagde: da kunde vel din Dr naa ham. – Min r naaede ham ei, svarede Kalf, steg tilhest og red afsted til sin Gaard, hvorfra han reiste til Orknøerne. Magnus straffede haardt mange af dem, som havde gjort Kong Olaf Modstand; nogle jog han ud af Landet, af andre tog han store Penge, for andre lod han Slagtekvæg ned-

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 46 skann 48

Siter