Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 108 (skann 110)

108 denne Uskik blev forbudt. Here og Troldmænd skulde ikke som hidtil brændes, men pidskes og forjages af Byen. I Danmark var Bonden ufri, og her forbød Kongen den onde og uchristelige Skik at sælge de stakkels Børn og christne Mennesker som umælende Kreaturer. Paa Kristierns Tid begyndte Reformationen, og som bekjendt opslog Luther Allehelgensaften 1517 sine Sætninger paa Kirkedøren i Vittenberg; den oplyste Kristiern, som dog kanske ogsaa af politiske Grunde hyldede den nye Lære, udbad sig en Lærer fra Sachsen, og allerede 3 Aar efter Luthers Optræden prædikede en Magister Reinhard hans Lære i Kjøbenhavn; men Tiden var endnu ikke kommen, og de katholske Geistlige forfulgte den fremmede Magister og tvang ham til at forlade Landet. Kristiern havde tabt Sverige; nu fik han ogsaa Krig med Lybekkerne. Adelen frygtede ham, og Geistligheden hadede ham, fordi han yndede Reformationen og selv afsatte og indsatte Bisper, som han fandt for godt. Paven, som var forbittret over, at to Bisper vare henrettede i det stokholmske Blodbad, sendte en Legat til Danmark for at undersøge Sagen; Kongen blev vel frikjendt, og al Skylden væltet over paa Diderik Slaghek, som Kongen havde indsat til Erkebiskop i Lund, og han blev brændt. Nu fik Kongen ogsaa en Fiende i sin Farbroder Hertug Fredrik af Holsten, og, da han desuden var i stor Pengeforlegenhed, blev hans Stilling Dag for Dag pinligere. Han sammenkaldte en Rigsdag i Iylland. Men iforveien havde en Del jydske Herrer forenet sig om at støde Kristiern fra Thronen og indkalde hans Farbroder Fredrik til Konge. De sendte Mogens Munk til Kongen med et !) Saaledes maatte ogsaa den norske Erkebiskop Erik Valkendorf, som var bleven Sigbrits Fiende, forlade sin Stol; han drog til Rom for at klage sin Sag for Paven, men døde her 1522,

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 108 skann 110

Siter