Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 107 (skann 109)

107 udsendte fra Dalarne, indhentede ham. Dalkarlerne havde hørt mere og mere om Kristiern og de danske Fogders Færd; de tog endelig sin Beslutning og Gustav til Fører. Den ene By og Fæstning efter den anden erklærede sig for ham, og allerede i 1521 var Sverige paa det nærmeste frit; da kaaredes Gustav til Rigsforstander og to Aar efter til Sveriges Konge. Uagtet sin Grusomhed var dog Kristiern den Anden en af vore dygtigste Konger; mange af hans danske Love vise, at han var Bondens og Borgerens kjærlige Beskytter, og at Folkets Oplysning særligen laa ham paa Hjerte. Hans gode Villie blev misforstaaet, og, da den i mange Dele ikke stemmede med den danske Adels og Geistlighedens Fordel, fik han snart disse til Uvenner. For at indskrænke Hansestædernes Forbund, som saagodtsom alene havde al Handelen paa de nordiske Lande, søgte Kristiern at støtte og ophjælpe Kjøbstæderne, og han forbød derfor de rige Adelige og Geistlige og den øvrige Almue at drive Handel med andet, env de selv behøvede til eget Forbrug. Han befalede, at Vægt, Alen- og Pottemaal skulde være eens over hele Riget, og gjorde det første Forsøg paa at indrette et Postvæsen ved Løbere. Ved en Forordning om Vrag fratog han Adel og Bisper den saakaldte Strandret, ifølge hvilken de havde Ret til alt strandet Gods, og oftere vare de Skibbrudne blevne myrdede, for at man da ustraffet kunde røve og rane. Bisperne i Iylland, som herved tabte en Del af sine Indtægter, mente, at Strandrov ikke var forbudt i Bibelen; men de bleve bragte til Taushed, da Kongen spurgte dem: har I da aldrig læst det femte og det syvende Bud Skolerne bleve bedre ordnede; Borgerne skulde lade sine Børn lære at læse, skrive og regne; Skolebørnene pleiede paa den Tid at gaa omkring og tigge og synge fra Dør til Dør, men

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 107 skann 109

Siter