Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 109 (skann 111)

109 Opsigelsesbrev. Denne indfandt sig hos Kristiern og paaskjød et Ærinde. Samtalen dreiede sig til Slutning om Jagt, og Mogens lovede at forære Kongen en Rævemynde. Da han gik bort, lod han med Villie sin Handske ligge tilbage. Opsigelsesbrevet laa i Handsken; det blev bragt Kongen. Guds Dros, sagde han, ja, han har givet os en Rævemynde efter Løfte. Kristiern tabte aldeles Modet og skyndte sig til Kjøbenhavn. Han forføgte ikke engang at anraabe Borgerne og Bønderne, som elskede ham, om Hjælp, men samlede alle vigtige Brevskaber og Kostbarheder og indskibede sig til Nederlandene med sine tre Smaabørn, den unge Dronning og flere af Danmarks ypperste Mænd. Kjøbenhavns Borgere løb ned til Kysten, og Voldene vare fulde af Mennesker, som med sørgmodige Blikke stirrede efter den bortseilende Konge. Først 9 Aar efter saa han som Fange Kjøbenhavn igjen. Sigbrit fulgte ogsaa med; for at redde hende for Mængden, som hadede hende, blev hun bragt ombord i en Kasse. Hun tabte iffe Modet; bliver I ikke Konge i Danmark, sagde hun til Kristiern, kan I blive Borgemester i Amsterdam. Med Kristiern var den lavere Klasses Beskytter borte ); ») Af en vakker og gammel Folkevise, hvoraf nogle Vers her anføres, sees det, hvor kjær Kongen var Bønderne. Det fkønnes lettelig, at Ørnen betegner Kongen, r en Adelen og Smaafuglene Bønderne. Elletrunte betyder Orekrat. «Bort da fløi den gamle Ørn alt med sine Unger smaa; de andre Fugle de bleve saa vilde, slet ingen Raad de saa. Thi nu sidder Høgen i Egetop og breder ud sine Vinger; de andre Smaafugle, i Skoven er, han maa saa jammerlig trænge. Nu sidder gragen paa baren Kvist; hun svelter over sin Klo; Uglen sig skjuler i Elletrunte, hun haver saa stor Uro. Og Viben løber i Ager-Ren alt med fin høie Top; naar Høgen kommer flyvende frem, han vil hende æde op. Nu sidder alle de Fugle smaa og tie kvær som Sten; de have mist deres deilige Sang; vil Gud, de faa den igjen. Men nu er der Sorg i den hele Lund, hvor før der var Fuglesang; enhver maa vel ynkes over de Smaa, at Tiden er dem saa trang.»

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 109 skann 111

Siter