SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 98 skann 100

f 1497 1500 98 Steen Sture den Ældre lige siden Karl Knutssøns Død havde været Rigøforstander, medens nu Jon Svalessøn SmøSr som Rigsforftander overtog Regjeringen i Norge. Mod al Ret paastod Hans at være arveberettiget til Norge, og ved Hiælp af indflyttede danske Adelsmænd, som nu ved Giftermaal havde faaet stort Jordegods og altfor stor Magt i Landet, blev han endelig valgt til Norges Konge i Aaret 1483 efter at have lovet at hevne Olaf Nilssøns Drab og ellers efterkomme Folkets Ønsker. I Sverige derimod vedblev fremdeles Steen Sture at være Rigsforstander, og først i Aaret 1497 lykkedes det Hans ved Vaaben at erobre Sverige, og nu blev altsaa Kalmarunionen fornyet netop 100 Aar efter dens Stiftelse. Den vestlige Del af Holsten kaldes Ditmarsken; det var et lidet Land, kun 25 Kvadratmile stort med 50,000 Mennesker. Ditmarskerne havde fra umindelige Tider været et frit Folk og vilde nu heller ikke anerkjende Kong Hans for Overherre. I Aaret 1500 rvkkede da Kongen og hans Broder Hertug Fredrik med en betydelig Hær ind i Landet; han havde ogsaa hvervet den frygtelige sachsiske Garde, som bestod af tyske Leiesoldater, der i mange Aar havde levet af Krig og Plyndring og nu anførtes af Junker Jørgen Slentz. Kongen var sikker paa en let og hurtig Seier, og Adelsmændene, som fulgte med, havde aftaget sine Rustninger og gik pyntede med store Guldkjeder til Kampen som til et Gjestebud; de førte endog med sig en Mængde tomme Vogne til at føre Byttet bort i. Men Toget fik et andet Udfald. 500 Ditmarskere, førte af Bonden Volf Isebrand, havde stillet sig ved Byen Hemmingsted; en ung Bondepige, Telse Hansdatter, bar Banneret foran dem. Under Feltraabet: var dig Bonde, for nu kommer Garden! rykkede de Danske frem
Skann 100 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 98». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/100/