Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 97 (skann 99)

j v 97 des Medgift. Men denne Margreta blev en kostbar Prindsesse for Norge; hun skulde endnu have 60,000 Gylden i Medgift, og, da Kristiern ikke kunde betale disse, pantsatte han uden det norske Raads Samtykke og Villie Orknøerne og Shetlandsøerne, som saaledes gik tabte for Norge; thi de bleve aldrig siden indløste, og det uagtet hver ny Konge ved sin Thronbestigelse høitidelig lovede det i sin Haandfestning. Paa Reiser bortkastede Kristiern 50,000 Gylden i eet Aar; med stor Pragt og stort Følge drog han til Rom, kyssede Pavens Tøffel og holdt Vandbækkenet for ham, medens han vaskede sig; til Gjengjæld fik Kongen Tilladelse til at oprette et Universitet i Kjøbenhavn, som dog først kom rigtigt i Stand under Kristian 111. Paa sin Reise gjorde Kongen især Opsigt ved sin Længde; han var ogsaa over tre Alen; Latin forstod han ikke og maatte bruge Tolk, da han skulde tale med Paven; denne gjorde sig derfor lystig over ham hos sine Hoffolk og sagde en Dag paa Latin om ham: det er et smukt Dyr; Skade, at han ikke kan tale! Ved Afreisen gav Paven ham Aflad og Velsignelse, et Muldyr, indviede Lommetørklæder, Helgenben, en Splint af det hellige Kors m. m.; Kongen forærede derimod Paven Sild, Klipfisk og Hermelin, som vare store Sjeldenheder i Rom. Kristiern døde i en Alder af 55 Aar i Aaret 1481. 32. Hans. 1483—1513. Kristierns ældste Søn Hans eller Johannes var som lidet Barn bleven valgt og hyldet som Thronfølger i alle tre Riger. I Danmark blev han ogsaa ftrar tagen til Konge. Nordmændene derimod, som havde saa velgrundede Klager at føre over Kristierns Regjering, vare slet ikke tilbøielige til at anerkjende Hans som Konge og sluttede sig til Fou hvor

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 97 skann 99

Siter