SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 99 skann 101

. s»»3ô⸗Êôô 99 ad en smal moradsig Landevei med brede Grøfter paa begge Sider; Regn og Slud stod dem lige i Ansigtet, og Tilbageveien spærredes af det uhyre Vogntros. Da affyrede Ditmarskerne fra en Høi nogle Kanoner, som bestrøg Landeveien; Forvirringen blev forfærdelig i de fiendtlige Rækker, og end værre blev den, da Sluserne paa Digerne aabnedes, og Grøfterne fyldtes af det indtrængende Hav; paa samme Tid rykkede Volf Isebrand og hans Skare frem under Raabet: var dig Garde, for nu kommer Bonden! De vare kjendte med Egnen, og de Fiender, som ikke faldt for deres Spyd, draknede i Grøfterne. Nederlaget var fuldstændigt; det lykkedes dog Kongen og hans Broder at redde sig ved Flugten efter at have tabt 6000 Døde og deriblandt over 300 Adelsmænd og Junker Sleng, medens Ditmarskerne kun savnede 60 Mand. Byttet var umaadelig stort; det bestod af et Par tusinde Heste, Guldtallerkener og Smykker, Kongens Sværd, Hue og Signet, alt Skydset og alle Vognene, af hvilke tre vare fyldte med plukkede Høns til Kongens Taffel; Guld, Sølv og Ædelstene var der i saadan Overflødighed, at Bønderne i lang Tid bandt sine Bandhunde ved Guldkjeder uden at vide, hvad Lænken var af. De Danske tabte desuden 8 Faner og deriblandt Dan nebrog), som nu havde fulgt dem i alle Slag i næsten 300 Aar. Neppe var Rygtet om denne Begivenhed kommen til Sverige, førent de Svenske grebe til Vaaben, og Steen Sture den Ældre blev nu atter Rigsforstander. Nordmændene fulgte ogsaa Exemplet. Den anseligste Mand i Norge paa den Tid var Hr. Knut Alfssøn, Eier af Giske ) Denne Fane var nok rød med et hvidt Kors, og Sagnet fortalte, at den var falden ned fra Himmelen under et Slag, som den danske Konge Valdemar Seier holdt med de hedenske Ester. 7
Skann 101 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 99». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/101/