Undervisningsplan for gymnasiet 1899, s. 74 (skann 76)

74 nemgaaes af læreren, medens man paa den anden side ikke maa forsømme at opøve og gjøre brug af elevernes egen evne til at finde sig frem uden lærerens veiledning. Ved eksaminationen bør maalet være, at eksaminanderne giver en klar og fuldstændig begrundet fremstilling af emnet, uden at læreren behøver stadig at gribe ind ved ledende spørsmaal. Aritmetik og algebra. Aritmetikundervisningen i gymnasiet indledes med et kort tilbageblik paa de fire regningsarter med paavisning af behovet for og anvendelsen af negative og brudne tal. En mere indgaaende behandling af læren om tals delelighed. Potenser (med hele, positive og negative exponenter). Rodstørrelser og irrationale tal. Potenser med brudne og irrationale exponenter. Logaritmer. Ligninger af første og anden grad. Læresætningerne indøves ved løsning af opgaver, ligesom der ogsaa ved opgaver sørges for at vedligeholde den i middelskolen vundne færdighed navnlig i behandlingen af ligninger af første grad. Under de til rodlæren knyttede øvelser gives den teoretiske begrundelse for fremgangsmaaden ved kvadratroduddragningen. Vaed ligningsopgaver benyttes jevnlig bogstavkoefficienter, hvorunder paavises røddernes afhængighed af koefficienterne. Blandt lig af anden grad medtages ogsaa ligninger af høiere grad, der kan løses som den kvadratiske. Endvidere reduktion af dobbelt-irrationale udtryk, irrationale ligninger, der kun indeholder kvadratrødder og lette exponentiale ligninger. Ved behandlingen af liggsopg: ningsopgaver gjøres eleverne opmerksom paa tilfælde, da opgaven er ubestemt eller overbestemt. Den aritmetiske og den geometriske række med anven-

Undervisningsplan for gymnasiet 1899 s. 74 skann 76

Siter