Undervisningsplan for gymnasiet 1899, s. 32 (skann 34)

32 trækkene af de vigtigste engelske politiske og sociale institutioner (kongedømmet, regjeringen, parlamentet, kirken, domstol universiteterne) i et omfang af ikke over 40 oktavsider, det andet biografiske skildringer af de læste forfattere og meddelelser om deres verker, seet i forhold til den tid, hvori de levede (ca. 60 sider) Det sidste omrids skrives paa engelsk. Ved siden af det statariske pensum læses i 2den og 3dje klasse ca. 250 sider lettere stof, væsentlig som hjemmelæsning. Ved den mundtlige afgangsprøve gaaes frem som i tysk. De skriftlige øvelser bygger videre paa den i middelskolen og 1ste gymnasieklasse lagte grundvold. Medens man i tysk bliver staaends ved gjengivelsen som en til fagets stilling passende form for den skriftlige afgangsprøve, er der i engelsk paa denne linje, hvor den mere udstrakte læsning og den mere indgaaende syslen med sproget i det hele ogsaa har givet eleverne større sproglig kundskab og evne, anledning til at føre øvelserne noget længere frem i den retning, de idetheletaget sigter, idet man i de to sidste klasser gaar over til en i formel henseende fri bearbeidelse af et givet stof. Som maal for den sproglig-historiske linjes skriftlige øvelser opstilles derfor, at eleverne ved afgangsprøven skal kunne give en fremstilling af hovedindholdet af et stykke, eller af en del af et stykke, taget fra den obligatoriske del af det statariske udvalg (170 sider), med tilhørende litteraturhistoriske oplysninger (omridset). Som eksempel paa saadanne opgaver nævnes, under forudsætning af, at Løkkes ,,Engelske forfatteret* havde været lagt til grund for undervisningen:

Undervisningsplan for gymnasiet 1899 s. 32 skann 34

Siter