Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 58 (skann 64)

58 bør det foredrages i sin sammenhæng av en eller flere av elevene og foran klassen. Enkelte læsestykker trænger naturligvis ikke en saa indgaaende behandling for at tilegnes, og raan bør jo altid la elevene faa anledning til at læse endel literatur kursorisk, hvor hovedvegten lægges paa naturlig og forstaaelsesfuld læsning, og hvor elevenes redegjørelse for indholdet i tilfælde kun sker i større almindelighet. For hver klasse bør der gjøres et utvalg av læsestykker, prosaiske og poetiske, som skal gjennemgaaes, og for enkeltes vedkommende ogsaa læres utenad. I de to sidste klasser læses det utvalg som skal lægges op som eksamenspensum. Dette sættes til omtrent 100 læseboksider, hvorav en tredjedel skal være landsmaal. 15 å 20 sider av det samlede pensum bør være digte, av hvilke enkelte — navnlig de almindelige fædrelandssange e g — bør læres utenad. I literaturutvalget kan indgaa et mindre drama eller utvalgte scener av et større drama (f. eks. en komedie av Holberg, Fj elde venty ret, En Aften paa Giske, Mellem Slagene, Kongsemnerne) eller en længere fortælling, i sin helhet eller i utdrag, selv om saadanne stykker ikke er optat i de godkjendte læsebøker. Der bør ogsaa ved eksamen være anledning til at prøve eksaminandens evne til at oplæse og gjengi indholdet av et ukjendt stykke. Landsmaal læses gjennem hele middelskolen, som en naturlig fortsættelse av den læsning som har fundet sted i folkeskolen. Fra 3dje middelklasse av gjennemgaaes mere nøiagtig et pensum som skal lægges op til middelskoleeksamen. Herunder indøves en rigtig og naturlig uttale, likesom saadanne sproglige og grammatiske eiendommeligheter som særmerker landsmaalet, og som nærmere behandles under den almindelige grammatiklæsning,

Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 58 skann 64

Funn på siden 10

Siter