Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 55 (skann 61)

— 55 — av den episke, lyriske og dramatiske digtnings væsen og forskjelligartede former. Gjennemgaaelsen av det utvalg som lægges op til artium, bør fornemmelig foregaa i gymnasiets 2 øverste klasser. Utvalget hentes fortrinsvis fra den nyere norske literatur. Dog bør av pædagogiske grunde de par sidste decenniers literatur som regel ikke optages i det statariske pensum. Derimot vil passende stykker av den nyeste literatur dels kunne finde plads inden den friere læsning, dels i 1ste klasses pensum. Hvad fællesliteraturen angaar, bør selvfølgelig Holberg, Wessel og andre forfattere altid læses i gymnasiet, men de behøver ikke nødvendigvis at høre med i det statariske pensum. 1. Det almindelige bokmaal. Literaturstoffet kan praktisk opstilles i disse fire hovedgrupper: 1. Fællesliteraturen. 2. Wergeland og Welhaven. 3. Den nationalromantiske periode: Asbjørnsen, Moe, Welhaven, Ibsen, Bjørnson. 4. Den nyere virkelighedsskildring: Camilla Collett, Ibsen, Bjørnson, Lie, Kristian Elster, Kielland. Av disse fire grupper bør to være repræsentert mere omfattende i det eksamenspensum som lægges op. Dette kan ske ved at man inden hver av de to grupper vælger enten et hovedverk eller at man gjør et i omfang hertil svarende utvalg av en enkelt forfatter eller av flere forfattere fra samme periode. Ved siden av det lægges

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 55 skann 61

Funn på siden 7

Siter