Undervisningsplan 1890, s. 12 (skann 16)

11. Begrundelse. Der kan ikke her være Tale om at give en udførlig Begrundelse af den hele Plan, hvad der vilde blive at skrive et helt Stykke Opdragelseslære. Det trænges heller ikke, da Planens aller fleste Bestemmelser kun er Udtryk for, hvad der allerede er fuldstændig anerkjendt og uomtvistet. Begrundelse trænges derfor kun for saadanne Bestemmelser, hvis Berettigelse og Betydning endnu ikke er trængt saaledes ind i den almindelige Bevidsthed, og dette gjælder i mit Udkast væsentlig de Bestemmelser, der sigter dels paa en mere norsk og dels paa en mere fri, naturstemmende Undervisning. Hvad nu det forfte Punkt vedkommer, kan jeg fatte mig kort. De, der har faaet Øiet aabent for det mislige i vore sproglige Forhold, vil finde mine hidhørende Bestemmelser fuldt beføiede, ja aldeles nødvendige. Gjennem Læreruddannelsen, Lærebøgerne osv. virker Skolen uvilkaarlig stærkt til at gjøre de norsktalende Forældres Børn utrygge og udygtige i Brugen af sit Modersmaal, fordærve det for dem. Ønsker man for Alvor det norske Folkemaal bevaret og udviklet, maa man derfor kræve, at Skolen skal give Børnene nogen virkelig Modvægt mod dens egen uvilkaarlige Fordanskelsespaavirkning. Fra nationalt Synspunkt maa det kræves, men ikke mindre fra pædagogift. Paa Modersmaalet lægger den nyere Pædagogik overordentlig stor Vægt. Det indtager en fremtrædende Plads i enhver almen Skole og er Gjenstand for den omhyggeligste Dyrkelse. Saaledes i alle Land. Men da det nu engang er Kjendsgjerning, at vort Skriftsprog og dannede Talesprog ikke er Landsbørnenes Modersmaal, ikke er fremstaaet ved Udvikling af diøse Bygde maul og ikke er en renere Form for Folkemaalet, kan man i ikke saadan uden videre anvende paa vort dannede Sprog, hvad der gjælder om Modersmaalet. Alt hvad Pædagogiken har at sige om Modersmaalet, passer over for Landsbørn kun paa Folkemaalet, og Skolens Færd over for norsktalende Forældres Børn bliver her forsvarlig, fun i samme Mon som den behandler Folkemaalet som Modersmaal og vort vanlige Bogmaal som det fremmede, men nærbeslægtede Sprog, der skal læres. For Børnenes Skyld og for Skolens egen Skyld maa der kræves Forandring her. Der maa gjøres Alvor af, hvad der nu ikke blot er anerkjendt, men ogsaa paabudt: at Undervisningen skal saavidt muligt foregaa paa Børnenes eget Modersmaal. Skolestyrene er pligtige til at gjøre sit til, at dette Paabud kan blive efterkommet i Landsskolen. Folkeskolens nedarvede Undervisningsmaade fik sin Tilblivelse i en Tid, der i mange Stykker manglede vore Dages Forudsætninger for at

Undervisningsplan 1890 s. 12 skann 16

Funn på siden 1

Siter