Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 7 (skann 9)

Frigga, Odins id. bvorundør tænkte frugtbare Kraft. Gode Guder vgre forøvri dur, der betegnede Uskøldigbed eler den høieste sædelige Reenhed; Bragi, Veltalenhedens; Freya, Kjærlighedens; Tyr, det freidige Mods Guddom o. fl Onde Guder vare Utga rdeæLoke, der havde fit Sæde i Utgard, Jothunheims Hovedstad, Asg Loke, Gudernes Forræder, og el, Dødens Dronning i Niflheim. Didhen skulde alle Feige oß Onde komme, m ens de Brave skulde gjæste Odin i Valpllaø der forlyste sig med Gjæsterud og Kamp indtil d ik til den edige Salighed hos Al fader i Gimle, Nif heims Skygger henførtes til evige Pinsler iNast, ro Men dette kulde førsi skee efter den hele Gudeverdens Undergang iRagnarokur; Striden mod Jothunerne medens Mid gardsørme neller Havet, som omspænder Jorden, skulde lette sig fnysende op til Kamp, og Fenrisulven eller Ildens rasende Element løsslippes mod Guderne, der dog efter Nederlaget skulde fremgaa til en herligere Tilværelse. Ragnarokur hedte derfor «Gudernes Tusmørke,» idet det kun var en Overgang til en bedre Titstand af den hele Verden, saa besluttet i den øverste Guddoms «A lfaders» Viisdom, og antegnet af «Nornerne,» Skjebnens ubøjelige Gudinder, Alfaders vise Viljes umiddelbare Forkyndere, hvem Guderne selv maatte lyde. Odin indrettede tre fiore Offerfester, hvoraf Iuleblot midvinters var fornemst; byggede Templer, og anordnede hos Kongerne 12 Præster som Raad eller Hofgoder. Han byggede Stæder og stiftede Stater.

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 7 skann 9

Siter