Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 6 (skann 8)

; 6 i Folketroen, banede dem aaben Vei gjennem de Lande, som vare besatte af deres gamle Blodsforvandte, hos hvem den Dyrkelse, disse havde medbragt fra sine østlige Hjemstavne, under Overleverelse fra Slægt til Slægt (Tradition) var bleven forvansket. Odin var saaledes simpelt hen en Religionsforbedrer, men betragtedes som den aabenbarede, selv til Jorden nedsiegne Verdens Skaber eller øverste Guddom. Over Danmark kom han til Sverig eller Svithjod, hvor han tog sit Sæde nden at Nogen vovede at gjøre ham Besiddelsen stridig. Hvor han fandt det hensigtsmæssigt anlagde han Templer, sin egen Majestæts Residenzer, hvorom da snart dannede sig Stæder, saasom i Odense i Danmark og Sigtuna i Sverig. Men om han end ei kom eller tog Sæde i de Egne, som siden bleve kaldte og omgrændsede med Navnet Norge, var hans Indflydelse derpaa dog det samme; thi Nordens Lande vare da navnløse, sammensmeltede og kun een stor gothisk Besiddelse. Odins Religion var meget sammensat og fuld af Fabler, der ofte meddelte ligesaa fornuftige Lærdomme som andre Religioners Fabellære (Mythologi) om Verdens Skabelse, og ofte i en forftøvret Maalestok som Gudernes Bedrivter skildrede Forfædres Heltekamp mod de onde Jothuner. Guddommene vare mange; men ligesom de Gother, som havde besat Norge, især dyrkede Jothunbetvingeren Thor, (Asathor), der troedes at age paa Thordenen (Thors Don), saa havde ogsaa de svenske Gother sin Skytsgud i Freyr, der skulde raade for mild Luft og gode Aaringer, og de Danske sin i Jørtha, Hertha eller

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 6 skann 8

Siter