Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 43 (skann 45)

43 Kristoffer as V apern, under hvem det ikke gik bedre indtil hans Død 1448. Hvor liden Agt Udlændingerne viste det før saa anseede Norge, sees af at Kongen af Skotland uden videre erklærede Sudurøerne hjemfaldne, endskjøndt han dog erkjendte dem fremdeles som norske Lehn, samt af at Tydskerne endog vovede at dræbe Befalingsmanden i Bergen. - Rigsraadet, som 1448 atter fom til Regjeringen, deltes snart af svensk Interesse, der søgte at gjøre sig gjældende for Kari Knutssøn Bonde, som i Sverrig var valgt til Konge, og af dansk, som anvendte Alt til Fordeel for Kristian af Oldenburg, som i Danmark var valgt. Og da Drosten Sigurd Jonssøn, Afætling af det gamle Kongehuus, erklærede sig for det danske Valg, saa fik han vel de sydlige Provindser paa samme Side, men hele den øvrige større Deel af Landet erklærede sig for den svenske Karl, der kraftigen nnderstøttedes af sin Frænde Erkebispen i Throndhjem Aslak Bolt. Karl den 1ste Knutssøn skyndte sig vel at blive hyldet baade i Bahuus og Hammer og kronet i Throndhjem; men han fik Snarærinde til Sverrig forat vogte sin Krone der, og neppe var han lborte før det danske Parti vandt Spillet for Kristian, som hastede til Throndhjem, hvor han krontes faa Maaneder efter Karl 1450. Kristian den 1ste istandbragte paa en Herredag i Bergen en nøjere Forening med Danmark, hvis Betingetser dog bleve saa lidet overholdte, at Raadet endogsaa nedkaldtes til Danmark, hvorimod danske

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 43 skann 45

Siter