Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 37 (skann 39)

ø7 for nogle danske Kongemordere, som vare tyede til Norge, udfyldte Resten af hans Regjering til 1299. Og Fejden endtes heller ikke før ti Aar efter med godt Udfald, under Broderen Kong Hakon den 6te Magnussøn. Denne Konge havde alt længe besiddet Viken med kongelig Myndighed; men da han fik alt Norrige, fyntes han ret at ville vise, at han vidste hvad det siger at hedde Konge. Han førte saaledes en særdeles Pragt og udvi dede Kongemagten paa Adelens Bekostning. Da Hakon ingen Søn havde, fik han sin Datter Ingeborg erklæret for Thronarving, og da hun ægtede den svenske Hertng Erik, der saagodtsom tvang sig til hendes Besiddelse efter en Krig med Hakon om Provindsen Halland, som Denne skulde have i Lehn efter Freden med Danmark, skulde Riget gaa i Arv til deres Æt. De fik en Søn, Magnus, som 116 i sin tidlige Ungdom blev valgt til Konge i Sverig, hvor Folket havde i retfærdig Forbittrelse afsat Kong Birger fordi han havde ladet sine Brødre, Hertugerne Erikog Waldemar, døe Hungersdøden. Og da det sidsie Skud af Haarfagerstammens mandlige Side med Hakon var uddøod 1319, saa arvtog den lille Magnus ogsaa Norges Rige under Rigsraadets Formynderskab, siden der efter den gamle Friheds Forvanskning og Hakon den Gtes Thronfølgelov ikke længer var Spørgsmaal om Valg af Folket tilthinge.

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 37 skann 39

Siter