Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 36 (skann 38)

Trettende Kapitel. Konge, Adel og Geistlighed udvider sin Magt paa Folkefrihedens Bekostning. Kong Magnu;s den 4de, Hakons Søn, fik Tilnavnet «Lagabæter» eller Lovforbedrer, fordi han bragte de forskjellige Thinglove til Eenhed. Dette var nu vel nok, men han tilintetgjorde de gamle Thing og Folkefriheden, da han forvandlede dem til Herredage, hvor Adelen traadte istedetfor Odelsbønderne. Ligesaa indførte han adelige Rangtitler, saasom Greve-Baronog Riddertitler, hvilket Væsen vel kunde kaste Glands paa Thronen, som blev omgivet af saadanne Storfolk, men i samme Mon ogsaa satte Folket i Skygge. Men de Forrettigheder, han indrømmede Geistligheden, vare af mere virkeligt Værd for denne og ligeledes til Skade for det almindelige Bedste. Ligesaa tilstod han Tydskerne store Handelsrettigheder i Bergen, hvorsor de ogsaa fra den Tid oprettede faste Handelsstuer eller «Contorer» der. Efter hans Dod 1280 kom Sønnen Erik den 2den Præsthader, saakaldet fordi han holdt den overmodige og egennyttige Geistlighed i Ave, som havde benyttet sig af hans Ungdom til at tilliste fig store Løfter om Forøgelse af dens Magt. En Fejde med Danmak om sin Mødrenearv og til Beskyttelse

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 36 skann 38

Siter