Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 24 (skann 26)

24 at afstaa fra at forfølge fin Faders fornemme Banemænd. Heri gjorde Sighvat Skjald, hans Faders Ven, ham en stor Tjeneste ved oprigtigen at tale ham tilrette i følgende Qvad, som ret vifer os hvorledes den Aids Digtere turde føre et frit og sanddru Sprog. «Vrede Herre, Hvo tør raade Dig at gjøre Kongeord til en fuul, tvetydig Gaade? Det er dristigt her i Nord! Bryd ei Løfte, vil Du have Mænd, som bryde ei Geled! Konge vinder Træl ved Gave, gjæve Mænd ved Agt for Eed. Vogt Dig, om de Gubber stikke hvide Skaller sammen tyst! om Normannafolkets Blikke skulme ned i oprørt Bryst!» Ligesom Faderen, der udgav en Kirkeret og en Hofret, havde Magnus ogsaa Fortjenester af Lovvæsenet ved Lovsamlingen, den saakaldte «Graagaas.» Danmark erhvervede han efter det Forlig med Kong Hardeknut, at den Længstlevende skulde besidde begge Rigerne, og værnede det tappert mod de hedenske Vender. Dansken Svend Estrithsøn Jarl, som var sat til Statholder der, forstyrrede ved idelige Opstande hans sidste Leveaar, og ved sin altfortidlige Død 1947 overlod Magnus omsider Danmark til Svend, der

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 24 skann 26

Siter