Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 22 (skann 24)

22 iver var ligesaa skaanselløs mod Andre som uden Hensyn til eget Bedste. 5 sammensvorne oplandske Konger overrumpledes paa Ringsager og straffedes blodigt af Olaf. Einar Thambeskjælver og Erling Skjalgsøn bar det længe svagt med; men omsider brast det med dem begge. Og om Einar var reen, saa havde dog Erling indladt sig med Kong Knut den Mægtige af Danmark og England, som ved fristende Sendebud forlokkede Høvdingerne til Forræderi. Men Olaf syntes ikke at have Øinene oppe herfor; thi hans Opmærksomhed var ganske offret Kristendommens endelige Indførelse, der ligesom betegnedes ved Kristkirkens Anlæggelse i Nidaros. Han fik neppe Tid til at betvinge Erling Skjalgsøn, før han saa sig saa omringet af Forræderi, at han holdt det for bedst at forlade Riget 1029, da Knut, som han i de foregaaende Aar ved Indfald i Danmark havde søgt at give nok at bestille i sit eget Land, viste sig under Landet med den største Flaade, Nordsjøen endnu havde baaret. Fjerde Kapitel. Danskt Herredømme under Knut den Mægtige og hans Søn Svend. (1029–1036). Knut den Mægtige overlod Regjeringen til Hakon, Søn af Erik Jarl, og, efter at denne var omkom-

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 22 skann 24

Siter