Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 15 (skann 17)

15 en republifanff, som ogsaa der beviste sin Ypperlighed og Kraft til at hæve et Folk til Oplysning, Uddannelfeog Velftand. Mærkeligst imellem de udvandrende Nordmænd er Ragnvald Jarls Søn Rolf «Gangeren,» der maatte forlade Norge, fordi han mod Haralds Forbud havde røvet paa Kysten, og endelig satte sig fast i det nordlige Frankrig, hvor en stor Provinds efter ham kaldtes Normandiet, efterdi Sydlænderne benævnte de Vikinger fra de nordlige Lande, som de plagedes af, «Nordmanner.» De Magtige, som gik Harald tilhaande, bleve Jarler og Herser, som i Fylkerne vare Kronens Embedsmænd. Jarlerne nød af Kongens Indkomnster, og skulde stille 60 Krigsmænd. En Herse skulde derimod, efter sit mindre Indkomme, stille 20. Imellem Jarlerne var Sigurd paa Hlade i Thrøndelagen og Ragnvald paa Møre de Ypperste, og i Spidsen for hans Hof- eller Hirdmænds og Bersærkernes tappre Skare stod Morbroderen Hertug Guttorm, som trolig havde staaet Harald bi i Erobringskrigenø. Ellers førte Haralds mange Sønner, som han hadde med de flere Hustroer, som Hedenskabet tillod at have, ogsaa Kongenavn. Og af Iversyge herover dræbte de hinanden hvor de kunde komme til. Meest Ærgrelse tilføjede dog Sønnen Ragnvald Rettilbein sin aldrende Fader ved sin Hengivenhed til alskens Overtro, der gik saavidt, at en heel Flok Bedragere, som gav sig ud for at forstaa den indbildte Kunst Trolddom eller «Seid,» fandt Tilheld hos ham, indtil Harald omsider indebrændte baade dem og Sønnen. Han havde nemlig forbudt alt sligt Gjøgleri, og foragtede i sit Hsjerte det

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 15 skann 17

Siter