Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 14 (skann 16)

q4 Maal. Endelig lærte vel nogle Smaakonger at forene sig; men Harald var alt bleven dem for stærk. Sjøslaget i Hafur s fjord ved Stavanger ødelagde den sidste Modstand, og Harald var Norges Enekonge 883. Men foruden Ærgjerrighed drev ogsaa Stolthedens og Kjærlighedens ligesaa voldsomme Lidenskaber den unge Harald til sit saa lykkeligen udførte Foretagende. Han friede nemlig til Kongedatteren Gyda, men fik det Svar, at han ikke maatte tænke paa saadant før han ligesaavel var Enekonge i Norge som Kongerne i Sverig og Danmark. Og dette Svar viser, at den Tid alt var kommen, da Tankerne hist og her maatte vækkes om at det ikke er godt, at et Folk og et Rige er adsplittet. Men Gydas Svar optændte Haralds hele Sjelskraft, og han svor paa Stedet ikke at pynte sit Haar før han kunde vise den stolte Jomfru det hele Norge for sine Fødder. Da nu Jarl Ragnvald klivpede og pyntede det efter Slaget ved Hafursfjord, sagde han: «nu er dit Haar fagert, Herre min!» Og deraf fik Harald sit Tilnavn. xNxarald lagde hele Landet i Grundskat, tilkjendte Kronen al Odel paa Eiendommene, hvilket, i Forbiadelfe med Erobringen, baade vakte megen Modstand og bragte mange anseelige Mænd til at tye over til det hidtil ubeboede Island samt til Øerne langt vester i Havet (Færøerne, Shetlands- og Ørkenøerne) hvor de drev Sjørøveri, indtil Harald selv maatte rense disse Tilhold eller Vikingabol og lægge dem under Norge. Men dette skede ikke med Island, der længe vedligeholdt en fri Forfatning uden Konge, det er

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 14 skann 16

Siter