Norges historie for folkeskolen (1895), s. 80 (skann 82)

80 Amtsstyre. By- og heredsstyre. skoler. Middelskol er li k . Fra disse kan eleverne gaa over til gymnasierne, og naar de er der, kan de ta eksamen som studenter (eksamen artium). Paa holder videnskabelige foredrag for studenterne, og der kan disse faa ta emblir oplærte paa seminarier, landmænd paa landbrugsskoler, sjomænd paa sjomandsskoler og offiserer paa krigsskolen. Borgerret. Alle er lige for loven. Ingen kan bli domt uden efter lov og ingen straffes uden efter dom. Alle hai lov til at tale og skrive frit og trykke det, de vil. Ingen faar straf for det, uden han er ulydig mod lovene og egger andre op til at bryde dem. Amtsstyre. landet er delt i 20 amter med hver sin amtmand. I stiftbyerne kaldes han stiftamtmand. Denne og bispen danner det kirkelige overstyre i stiftet ). styrer de borgerlige sager i amtet. Han er øverste politi og har tilsyn med andre embedsmænd og med heredsstyrelserne. Amterne er delte i fogedembederne lægges ned og en amtskasserer indsættes for hvert Amt. l hvert hered er der en lensmand, som holder auktioner og er politimand for heredet. Landsforsvaret. Hver nordmand, som er over 22 aar, er vernepligtig enten i hæren eller i flaaden. Hæren deles å Tinjen, landevernet og landstormen. Krigstjenesten varer for det meste 5 aar i linjen, 4 aar i landevernet og 4 aar i landstormen. By- og heredsstyre. Hvert hered og hver kjøbstad vælger formænd og repressentanter til at styre det, som kommer bygden eller : byen ved. Blandt formændene vælger dette styre en ordfører. Heredsstyret fastsætter, hvor meget der skal gaa med til bygdestellet som t. eks. til skoler, kirker, veie, fattige o. s. v. Til at ha tilsyn med de fattige nævner heredsstyret ud en fattigkommission. Det vælger ogsad de fleste medlemmer af skolestyret, som styrer skolevæsenet. Hver sommer samler heredsordførerne sig til amtsting. Paa dette leder amtmanden ordskiftet. Her blir det afgjort, hvormeget amtet skal lægge ud til veie, folkeoplysning og andre nyttige ting.

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 80 skann 82

Siter