Norges historie for folkeskolen (1895), s. 79 (skann 81)

! | Stemmeret. Skoler. ; 79 Den norske regjering er delt i 7 departementer (afdelinger). T hvert departement raader en statsraad. Hver har under sig l eller 2 ekspeditionssekretærer. Under hver af dem er der flere kontorer (byraaer), hvert med en byraasjef (kontorformand), og denne har fuldmægtiger og kopister (afskrivere) under sig. – Rie kedep styrer kirke- og ret: indredepartementet næringsveiehe, fieer arbeider, finans- og tolddepartementet statens eiendom og toldvæsen, forsvarsdepartementet hæren og flaaden og revisionsdepartementet de offentlige regnskaber. Den lovgrvende magt er hos folket, og denne magt bruger folket - ved stortinget. Hvert 3dje aar er der stortingsvalg. De, som har stemmeret, vælger valgmænd for hver by og hvert prestegjeld, og valgmændene vælger stortingsmænd for hver by og hvert amt, / fra byerne og s fra landet. Stortinget holdes i Kristiania og kommer sammen hvert aar den første virkedag i februar. Forste gang efter nyt valg vælger det 4 af tingmændene til lagting. De andre udgjor odelstinget. Hvert lovforslag fremsættes først i odelstinget. Blir det vedtat der, sendes det til lagtinget. Gaar dette ogsaa ind paa det, kan kongen stadfæste (sanktionere) det ved sin underskrift, og da er det lov. Kongen har ret til at negte samtykke (udsættende veto); men naar 3 storting, som er valgt 3 gange paa rad, vedtar et forslag i. samme ordelag, blir det lov, om kongen ikke samtykker. Odelstinget har ret til at se igjennem regjeringsprotokollerne og kan sætte statsraaderne under tiltale for rigsret. I denne dømmer lagtinget og høiesteret. Stortinget (d. e. baade odelsting og lagting) har ret til: 1, at legge paa skatter og told, 2, at laane penge for landet, 3, at lade til penge til statsudgifterne, 4, at fastsætte embedslonninger og pensioner og 5, at ha tilsyn med statens pengevæsen og nævne ud statsrevisorer. Stemmeret har hver norsk borger, som er over 25 aar, har bot i landet i 5 aar og enten 1, er eller har været embedsmand, 2, paa landet eier eller længere end aar har bygslet skyldsat jord; 3, er borger i en by eller 4, i det sidste aar har betalt skat efter en indtægt af mindst 500 kr. paa landet og 800 kr. i byen. dømmende magt. I k siraflesager døemmer meddomsretten, som har 1 r 2 fol d, i større lagmandsretten, som har 1 1 underdommere og 10 folkevalgte lagrettesmænd. I andre retstvister dommer underretterne (sorenskriveren paa landet og byfogden i Underretsdommen kan indankes til stiftsoverretten og derfra til høiesteret. I alle b: der og byer er der forligelseskommisioner, som soger at forlige folk, saa der ikke skal bli kostbare retstrætter. Kirken. Den evangelisk-lutherske kirke er statskirke. I den er kongen overstyrer. Landet er delt i 6 bispedømmer, hvert med sin bisp (tilsynsmand): Han raader for kirkesager. Under hver bisp staar der flere provster (overprester), 1 i hvert provsti, og under dem staar presterne (hyrderne). Disse holder gudstjeneste og har tilsyn med det aandelige i prestegjeldet. Andre kristelige samfund og jøder har ogsaa ret til offentlig gudsdyrkelse. Skoler. Born mellem 7 og 15 aar faar fri undervisning i folkeskolen. Ældre børn kan faa mere undervisning i amts- og folkehøi-

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 79 skann 81

Siter