Norges historie for folkeskolen (1895), s. 77 (skann 79)

Høire og venstre. 77 regjeringen. De, som kom ind igjen, var mere føielige. Fredrik Stang var en af dem, og han blev snart den ledende i regjeringen. Nu blev der nedsat en unionskomite. Denne kom frem med forslag om, at mange norske og svenske sager skulde afgjøres i statsraad, sammensat af svenske og norske statsraader, og at de udenrigske sager skulde styres af den svenske udenrigsminister. Den norske regjering gik med paa dette; men stortinget forkasted det med stort flertal (1871). Karl døde 1872, og Oskar 2, bror hans, blev nu konge. Aaret efter vedtog stortinget atter, at statholderposten skulde lægges ned; kongen gav sit samtykke til dette, og Stang blev statsminister i Kristiania. Hoire og venstre. I 60-aarene fik stortingsmand Søren Jaabæk istand bondeven-samlag omkring i bygderne. Bondevennerne vilde sætte ned pensioner og embedslønninger og ivred mod embedsvælde og pengeherredømme. Da skilte mange østlandske storbønder sig fra bondepartiet og slutted sig til embedspartiet. Dette kaldtes nu høire og blev ledet af professor Schweigaard. Men paa samme tid fik bondepartiet tilvekst af mænd udenfor bondestanden, de «liberale», og blev kaldt venstre. For dette parti blev Johan Sverdrup fører. Han arbeidde kraftig for at faa folkestyret - udvidet og vilde samle al styremagt i stortinget. I 1869 blev det vedtat, at stortinget skulde samles hvert aar. Dette var et fremskridt for folkestyret. 3 aar efter vedtog stortinget, at statsraaderne skulde faa ta del i de ordskifte, som førtes i tinget. Høire var imod, og kongen negted samtykke. Men stortinget tog stadsraadssagen op igjen gang paa gang. 3 gange blev den vedtat i samme ordelag; men regjeringen raadde som før kongen til at negte samtykke, og det gjorde han. Venstre mente, dette var mod grundloven og til stor skade for landet; men høire holdt for, at kongen havde ret til at sige nei (absolut veto) i grundlovssager. Nu blev partistriden skarp. Der blev holdt det ene folkemøde efter det andet, og hele folket delte sig i to stridende flokker. Ved stortingsvalget vandt venstre (1882); aaret efter satte odelstinget hele regjeringen under tiltale, og rigsretten dømte begge inistre og 6 der fra embederne og 3 til store bøder. Kongen valgte nu en ny høireregjering, som ikke vilde ind i tinget; men denne kunde ikke holde sig mere end et par maaneder. Da tog han en venstreregjering med Johan

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 77 skann 79

Siter