Norges historie for folkeskolen (1895), s. 67 (skann 69)

Kristian Fredrik. Fidsvoldsmændene. 67 freden var ugyldig for nordmændene, og at et rigsting skulde samles paa Eidsvold for at give en grundlov. Folket skulde selv vælge tingmænd. Imens skulde prinsen styre som regent. Han valgte sig statsraader og indretted regjeringskontorer. Disse blev kaldte departementer. Han lod holde en almindelig bededag i kirkerne, og der gjorde alle mand ed paa at ville . verge Norges selvstændighed. Eidsvoldsmærdene samled sig den 10deT april 1 Eidsvolds kirke for at bede Gud om hjælp til deres vigtige gjerning. Det var 112 mand. Over halvparten var embedsmænd. Dagen efter blev tinget aabnet af prinsen. Møderne blev holdt i en lang, smal sal i jernverkets hovedbygning. Væggene var klædtemed granbar og bænkene med rødt klæde. Der Eidsvoldsbygningen. blev snart 2 partier i laget. Omkring 30 mand mente, det var bedst at gjøre samlag med Sverige. De fornemste af disse var grev Herman Wedel, amtmand Løvenskjold og presten Nikolai Wergeland.. Det andet parti vilde, at Norge skulde være for sig selv. De gjæveste af dette parti var sorenskriver Kristian Magnus Falsen, professor Sverdrup og sorenskriver Vilhelm Christie. Men alle vilde give Norge en fri forfatning. Det stod levende for de fleste af dem, at Norge i ældre tider havde Været et frit og selvstændigt rige, og de mente, at det ogsaa for fremtiden kunde være det. De bygde det nye Norge paa den gamle grundvold og la magten hos folket, der den havde

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 67 skann 69

Siter