Norges historie for folkeskolen (1895), s. 65 (skann 67)

Kristian August. Norge skilles fra Danmark. 65 Dette likte svenskerne. Deres konge, Gustav 4, havde styrt saa galt, at russerne fik ta Finland; men nu satte de ham af og tog farbror hans, Karl 13, til konge og Kristian August til kronprins, og med Norge og Danmark slutted de fred (1809). Med sorg fulgte nordmændene Kristian August over grænsen. I Sverige blev han ogsaa godt likt; men aaret efter døde han, og til eftermand valgte svenskerne en fransk prins, Johan Bernadotte. Han var søn til en sagfører i det sydlige Frankrige. Da han var 16 aar, blev han soldat, og da revolutionen brød ud, slutted han sig til jakobinerne, som gik videst af alle. I revolutions-krigene steg han op til general og førte hærafdelinger i Belgien, Tyskland og Italien Han kunde aldrig komme rigtig vel overens med keiser Napoleon. Ligevel gjorde keiseren ham til marskalk og siden til fyrste, for han var svoger til den ældste bror hans. Da han blev valgt til svensk kronprins, vilde keiseren ta det løfte af ham, at han aldrig skulde stride mod Frankrige; men da han ikke vilde love dette, sa keiseren: g vor skjæbne maa opfyldes». Som kronprins tog han navnet xa 'ohan. Norge skilles § Danmark. Ufreden med England blev vedt Baade nordmænd og dansker rusted ud kaperskibe, og med dem tog de mange engelske fartøier; men saa sendte engelskmændene ud flere krigsskibe, og da blev det bare værre for nordmændene. Ikke fik de føre ud de varer, de havde at sælge, og heller ikke fik de føre ind de nødvendige varer fra udlandet. Da slutted de en slags fred med engelskmændene. Efter denne kunde de kjøbe sig fribreve til at udføre trælast til England og indføre korn fra Danmark. Selskabet for Norges vel blev stiftet 1810. Dette holdt sterkt frem ønsket om et norskt universitet. I 150 aar havde kongerne sat sig imod. Tit havde de sagt, at der ikke var penge til det. Men nu skjød nordmændene sammen det meste ved frivillige gaver. Fredrik skjønte, at det ikke gik an at sætte sig imod længer. I 1811 fastsatte han, at et universitet skulde oprettes Etietani og to aar efter kom det i gang. Saasnart Karl Johan var til Sverige, slutted han sig til dem, som vilde faa Norge og Sverige forenet. Han fik istand et hemmeligt samlag mod Napoleon, og keiser Aleksander af Rusland loved ham Norge istedenfor Finland. Siden gik ogsaa England og Prøisen med paa dette. Da Fredrik 6 fik nys om det, satte han sit sødskendebarn prins Kristian Fredrik til statholder i Norge. Engelskmændene stansed nu atter den norske handel og søgte at svelte landet ud, og da der i 1813 blev uaar, maatte 5

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 65 skann 67

Siter