Norges historie for folkeskolen (1895), s. 57 (skann 59)

Den store nordiske krig. 57 Den store nordiske krig. Fredrik 4 (1699—1730) gjorde samlag med Polen og Rusland for at faa igjen de tabte landskaber; men den svenske konge Karl 12 skyndte sig med en hær til Sjælland og tvang ham til at slutte fred. Saa vendte Karl sig mod Rusland og Polen og vandt i førstningen den ene seier efter den andre; men siden tabte han og flydde til Tyrkiet. Mens han var der, sendte Fredrik en hær til Skaane; men denne blev dreven tilbage af svenskerne. Da Karl kom hjem igjen, samled han en hær i Sverige og vendte sig mod Norge. En stor del af den norske hæren var i Danmark. I Norge var der bare 6000 mand, og disse var daarlig forsynte med klæder og vaaben. Kornboderne stod tomme, og der var ingen penge i krigskassen ; men borgere og bønder sparde ikke noget for at verge fædrelandet. Med en del af hæren rykked Karl ind i Hølandd Ved gaarden Riser tog oberst Kruse skarpt imod ham med 200 dragoner (hestfolk). Han fældte selv 15 mand; men da var han saa haardt saaret, at han maatte give sig med 20 mand. Nogle faldt, og de fleste flydde. Karl misted 170 mand. Siden tog Karl Kristiania, og derifra sendte han Aksel Løven med 600 dragoner for at ødelægge sølvverket paa Kongsberg. Den almindelige vei var stængt af nordmændene ; derfor skulde Løven ta veien over Ringerike. Om kvelden kom han til Norderhovs prestegaard. Presten laa syg; men prestekonen Anna Kolbjørnsdatter tog vel imod svenskerne og gjorde dem trygge. Samme kvelden kom 300 norske dragoner til gaarden Sten 5 kilometer fra prestegaarden. De var udsendte for at møde svenskerne. Anna vilde gjerne faa bud til dem. Hun sa, at hun mangled noget til maden, og fik lov at sende en pige til granden for at hente dette. Pigen blev sendt til fogden, og han lod straks snarbud gaa til Sten. Imens trakterte Anna svenskerne med mad og brændevin, saa de blev drukne. Da budet kom til Sten, blev høvdingen ræd. Han sa, at han havde for faa folk, og saa vidste han ikke veien. Men de andre vilde afsted, og vagtmester Tore Hovland bød sig til at vise veien. Han kjendte hver garstaur, sa han. Saa bar det da i vei. De red over Isen paa Stensfjorden. Løven hørte en dump lyd og spurte, hvad det var. Anna svarte: ,Sligt hører vi tit fra isen i frostveirt. Ud paa natten kom de uventet over svenskerne. Løven blev fangen med 160 mand. Resten faldt eller flydde.

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 57 skann 59

Siter