Norges historie for folkeskolen (1895), s. 54 (skann 56)

54 Fredrik 3. mændene igjen Jemtland, og søndenfjelds slog de flere gange svenskerne og gjorde indfald i Sverige. Men i Danmark gik det galt. Karl Gustav rykked med en hær fra Polen og slog danskerne, hvor han mødte dem. Først tog han Jylland, og saa gik han over isen til øerne og nærmed sig Kjøbenhavn. Da maatte Fredrik slutte fred med ham i Roskilde og afstaa Baahuslen og Trondhjems stift og de danske landskaber Skaane, Halland og Blekinge og øen Bornholm. Et halvt aar efter brød Karl Gustav freden og vilde lægge under sig baade Danmark og Norge. Med en hær tog han over til Danmark. Kjøbenhavn var ikke rustet til forsvar; men Fredrik vilde ikke fly, og hans mod satte liv i folk. Mænd, kvinder og børn strævde med at sætte murene istand, og da svenskerne vilde ta byen, blev de drevne tilbage. Siden kom der hjælp fra flere magter, som ikke vilde, svenskerne skulde faa begge sider af Øresund for toldens skyld. Svenskerne led svære tab og trak sig ud af landet. Nordmændene søgte først og fremst at vinde igjen Trondhjems stift. Med megen opofrelse skaffed høie og lave vaaben og mad til hæren, og mange gik frivillig ind i den. Trondhjem blev kringsat. Den svenske landshøvdingen maatte give sig mod fri udmars, endda han var tapper og havde sagt, at han før skulde koge suppe paa skindbukserne sine end overgive byen. Nogle kompanier fulgte svenskerne op Guldalen mod grænsen. Soldaterne vilde hugge dem ned; men officererne hindred det. Skarpest blev striden ved Halden (Fredrikshald). En svensk hær rykked mod denne lille by; men presten paa Id fik lokke den til at slaa sig i ro natten over paa Iddesletten. ,Det er tidsnok at ta den vergeløse by imorgen*, sa han. Men om natten bygde bymænd og bønder et brystværn af sten, og paa dette la de 2 kanoner og støbte kugler i mursten. Fra Fredrikstad kom nogle kompanier dem til hjælp. Svenskerne drog frem med flyvende faner og klingende spil, men fik saa skarp modstand, at de maatte vende tilbage til Sverige. Paa hjemveien brændte de Ids prestegaard for at hevne sig paa presten. Aaret efter kom en større svensk hær; men nu var nordmændene bedre rustede, og da svenskerne vilde over broen paa Tisteelven, blev de skudte ned, efterhvert som de rykked frem. De led saa svære tab, at de andre gangen maatte hjem igjen. Tredje gangen kom en svensk hær paa 6000 mand og kringsatte byen i 6 uger; men nordmændene verged sig mandigen. De havde sat op skanser og wv

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 54 skann 56

Siter