Norges historie for folkeskolen (1895), s. 55 (skann 57)

Enevældet indføres 1660. b n slog fienden tilbage gang paa gang. Men byen blev næsten ødelagt og skanserne forskudte. Svenskerne led ogsaa svære tab, og da de fik høre, at kongen deres var død i Gøteborg, trak de sig ud af landet. Nu blev der sluttet fred i Kjøbenhavn. Norge fik igjen Trondhjems stift og Danmark øen Bornholm. Vlll. Norge under dansk-norske enevoldskonger 1660 1814. Enevældet indføres 1660. I ufreden blev Danmark næsten ødelagt; men kong Fredrik 3, som havde stridt sammen med folket, blev folkekjær, og mange var harme over, at konge og folk skulde raa saa lidet for adelens skyld. For at faa penge i den tomme statskassen kaldte kongen sammen en rigsdag i Kjøbenhavn. Adelen holdt sig til haandfæstningen (valgbrevet) og vilde ikke betale skat; men presteskabet og borgerne fastsatte, at haandfæstningen skulde sættes ud af kraft. Danmark skulde ikke længer være valgrige, men et arverige. Adelsmændene var imod, og flere vilde fly; men de slap ikke ud af byen. Portene blev lukte og vagterne fordoblede. De blev nødte til at give fra sig valgretten. Nu vented borgerne, at kongen skulde indføre en fri forfatning; men han tog tvertimod fuldt enevælde i begge lande, og dette satte folk sig ikke imod. Senere lod hån Peter Schumacher skrive en grundlov; men denne fik folket ikke se før længe efter. Den skulde bare være for kongen og blev derfor kaldt kongeloven. Efter denne stod kongen over alle menneskelige love og havde ingen dommer over sig uden Gud. Der blev bare paalagt ham, at han skulde høre til den lutherske kirke, bo i riget og ikke dele landene sine. Rigsraadet blev ophævet, og for at hjælpe kongen med styringen blev der ordnet 5 regjerings-kollegier (lag) med adelige og borgerlige embedsmænd. Lenene gjordes til amter, og istedenfor lensherrer blev der indsat amtmænd med fast løn. Derved fik kongen næsten 5 gange saa stor indtægt; men for adelen var det til tab, og da den ogsaa maatte betale skat, gik det ned med den. Ved denne forandringen kom Norge paa samme fod som Danmark, da kongen råadde lige meget i begge lande. Det var 7 enevoldskonger, som noget over halvandet hundred aar havde baade Danmark og Norge. Næsten alle maa regnes for halve eller hele tyskere, da de allermest brugte det tyske

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 55 skann 57

Siter