Norges historie for folkeskolen (1895), s. 51 (skann 53)

Hanseaterne. Syvaarskrigen. 51 , af bønderne og revsed strengt de adelige bondeflaaere. De norske bønder var de frieste i hele Europa, endda de ikke havde nogen politisk magt. Bogmaalet gik det værre med. Efter hvert som de høiere norske adelsmænd døde ud, og de lavere blev til bønder, minked det med bogskrivningen paa norsk, indtil det blev rent slut. De danske adelsmænd, som tog arven efter de norske, brugte dansk baade i tale og skrift. Ved reformationen kom det danske maal ind i skole og kirke. Danskerne reformerte Norge paa dansk vis. Næsten alle bisper var dansker, og snart fik landet de fleste prester fra Danmark. Alle brugte den danske bibel og den danske katekismus. Bogmaalet blev derfor dansk. Men bønderne skjønte sig lidet paa det. De brugte det norske maalet og var norske i sind og skind. Islændingerne blev ogsaa nødte til at ta den lutherske lære; men de islandske prester brugte morsmaalet sit, og derfor var oplysningen bedre der end i Norge. ! Hanseaterne misted i reformationstiden magten paa sjøen. Lensherren Kristoffer Valkendorf kunde derfor sige til tyskerne i Bergen, at de enten skulde lyde de norske love eller pakke sig. De vilde sætte sig imod dette; men da satte han op «kanoner og trued med at skyde ned hele Tyskebryggen. Det hjalp. Nogle for til Tyskland, og nogle svor kongen troskab. Disse maatte betale skat som andre, og det blev slut med deres handelsvælde. Norske kjøbmænd kom sig op og drog til sig handelen med Nordland. Bænderne fik sælge trælast til hollenderne. Mange nordmænd tog hyre paa hollandske skibe og lærte sig op til dygtige sjømænd, og om ikke lang tid kunde nordmændene paa sine egne skibe føre ind og ud de nødvendige handelsvarer. Netop da Norge i reformationstiden var sunket dybest ned, blev der saaledes udsigt til bedre tider; men fremgangen var i lang tid liden og blev tit hindret af ødelæggende krige. i Syvaarskrigen. Fredrik 2 (1559—988) vilde lægge Sverige under sig. Danskerne kunde ikke glemme, at de en tid havde havt dette landet, og den svenske konge Erik 14 mente, nordmændene heller vilde ha samlag med Sverige. Tilsjøs gik det galt med danskerne; men tillands havde de overtaget. I Norge var der ingen hær, og mange steder negted bønderne at verge landet. En svensk hær med franskmanden Kollart til høvding drog mod Trondhjem. Trønderne tog Erik til konge, da mange gjæve mænd var misfonøide med danskestyret. Men nu la Kollart paa svære skatter og lod sine

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 51 skann 53

Siter