Norges historie for folkeskolen (1895), s. 49 (skann 51)

Reformationen. 49 fra adelsvældet. De fik hjælp af lybeckerne, og deres fører, grev Kristoffer af Oldenburg, la mest hele Danmark under sig. Men saa kom holsteinerne med en hær. Gustav Vasa hjalp dem. Efter flere haarde slag tog de landet, og nu blev Kristian 3 konge. Efter denne striden sank de danske bønder endda dybere ned i trældom under adelen, og borgerne gik svært tilbage. Nordmændene blanded sig ikke i ufreden. Den indflyttede danske adelsmand Vincens Lunge havde mest at sige søndenfjelds. Rigsraaderne der valgte Kristian 3 til konge; men erkebispen Olav Engelbrektsson vilde ikke godkjende dette. Han lyste til et møde i Trondhjem. Vincens mødte og krævde skat for kong Kristian 3. Da blev trønderne harme og slog ham ihjel. Erkebispen samled en bondehær og vilde ta fæstningerne Akershus og Bergenhus fra de danske høvdinger; men da dette ikke lod sig gjøre, tog han mange kostelige ting med sig og for til Holland, og der døde han et par aar efter. Uden modstand gav nordmændene sig nu under Kristian 3.,4 VII. Norge under dansk konge og rigsraad 1537—1660. Reformationen. Da Kristian 3 (1537—959) var blit konge i Norge, ivred han for at faa reformationen indført; men iveren gik helst ud paa at lægge kirkelige eiendomme under kronen. Danske adelsmænd for omkring i kirkerne og røved guld, sølv og andre kostelige ting. Fra Trondhjems domkirke tog de blandt andet Hellig-Olavs sølvskrin, som veied 6500 lod. I mange kirker blev der ikke engang kar igjen til sakramenterne. Alt blev ført til Danmark. Bispe- og klostergodset blev lagt under kronen. Mindre blev der gjort for at skaffe den lutherske lære indgang. Meget blev revet ned; men lidet blev bygt op. Erkebispesædet blev nedlagt, de katolske bisper afsatte og lutherske indsatte; men presterne blev længe siddende i sine embeder, det gik ikke fort med at faa lutherske. De katolske bisper havde havt p koler ved t derne. Af sine store indtægter havde de lønnet lærere og givet dem, som vilde lære sig til prester, fri undervisning og kost. De lutherske bisper opretted ogsaa presteskoler; men da de havde mistet kirkegodset, var indtægterne for smaa til at faa skolerne i ordentlig stand. Disse kunde derfor ikke skaffe saa mange og saa dygtige prester, som der var trang til. Efterhvert som 4

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 49 skann 51

Siter