Norges historie for folkeskolen (1895), s. 43 (skann 45)

Margreta. 43 blev Haakon ogsaa tagen til konge i Sverige, men da han gifted sig med Margreta, datter til kong Valdemar i Danmark, satte svenskerne af baade han og far hans og valgte Albrekt af Meklenburg til konge. — Magnus drukned i Bømmelfjorden. Haakon Magnusson den yngre (1355—80) var en retvis og god konge. Han strævde med at hjælpe op handelen indenlands; men det lod sig ikke gjøre. Hanseaterne havde altfor stor magt. Olav den unge (1380—87) var søn til Haakon og Margreta. Han arved Norge efter far sin og blev valgt til konge i Danmark efter morfar sin. Saaledes kom Norge og Danmark i sammen, og samlaget varde over 400 aar lige til 1814. Da Olav bare var 10 aar, blev Norge styret af drotseten og rigsraadet. I dette havde de gjæveste mænd sæde. Selv kom han aldrig til at styre, for han døde, da han var 17 aar, og med ham gik ogsaa denne gren af kongeætten i graven. Kongedømmet i Norge gik i arv ligesom gaardene. Kongen var regnet for at være den første odelsmanden; men nu var det ikke saa ligefrem at sige, hvem som havde retten til riget. Margrete (1387—989) blev derfor styrende dronning. Men efter loven skulde landet ha en konge. Rigsraadet fandt da ud, at Erik af Pommern, søn til en tysk hertug, havde mest ret til kongedømmet, for han var af den gamle norske kongeætten og søsterdattersøn til Margreta. Han blev nu tagen til konge paa Øreting; men da han bare var et barn, skulde Margreta styre for ham. — Margreta blev ogsaa valgt til at styre Danmark. I Sverige gjorde stormændene næsten, som de vilde. Men saa drog Albrekt at Meklenburg mange tyskere ind i landet for at faa mere magt. Da tog stormændene Margreta til «frue og husbond*. De mente, at de skulde faa raa sig selv mest, naar de ingen konge havde. Margreta fik siden Erik af Pommern valgt til konge i Danmark og Sverige, og i Kalmar blev han kronet til konge over alle 3 riger 1397. Mange norske, svenske og danske stormænd tog del i denne høitid, og paa et møde talte nogle af dem om, at de 3 riger altid skulde ha konge sammen og hjælpe hverandre i ufred. Naar en konge døde, skulde eftermanden vælges af udsendinger fra alle 3 riger; men hvert rige skulde styres efter egne love. De skrev et udkast, som blev forseglet af nogle svensker og dansker; men ingen nordmand satte seglet sit paa det, og det blev ikke rigsakt for

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 43 skann 45

Siter